Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. C. Hammer: Forgrundsskikkelser inden det europæiske diplomati. III. Gottlieb v. Jagow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. C. Hammer.
I løpet av mindre end to maaneder efter disse haabefulde
forsikringer stod Europa som passiv tilskuer overfor den an
den Balkankrig, mens «freds- og ordenselementet Rumænien»
benyttet anledningen til uten sverdslag at forsyne sig paa
Bulgariens bekostning paa en maate som nærmest virket
uanstændig.
Men det er ikke for sin Balkanpolitik at v. Jagow vil
komme til at mindes i historien. Hans talemaater beviser,
at han aldrig har forstaat de folkekræfter, som her var i be
vægelse, og ingen har forresten heller forlangt det av ham.
Det beklagelige, som altid vil kunne bebreides ham, er at
han heller ikke øinet det centrale i den storeuropæiske kon
flikt, efteråt han i første række har været med at forberede
den ut gjennem hele 1913 det larmende 100-aarsminde
for den tyske frihetsreisning og første halvpart av 1914
fremover mot den store avgjørelse. I den tyske «Hvitbok»
forsvinder han praktisk talt fuldstændig. 1 den engelske
«Blaabok» er han manden med de svævende talemaater og
de talrike utflugter, som paa et tidspunkt, da hver time er
av europæisk betyd ning, lægger alle hindringer iveien for en
hurtig løsning. I den franske «Gulbok» er han modig eller
modfalden, eftersom pseudo-politikeren eller hans bedrejeg har
overtaket, og vi kan formelig læse mellem linjerne, hvorledes
han vaander sig under Cambons indtrængende ord: «Naar De
læser det serbiske svar, saa overvei dets ordlyd indfor Deres
egen samvittighet jeg ber Dem om det i menneskehetens
navn og ta ikke paa Dem personlig en del av ansvaret
for de katastrofer, som De nu er med at tillate förberedel
sen av.»
Overfor det lille Belgien kjender han ingen hensyn; men
da begivenheterne truer med at indhente ham i form av en
britisk krigserklæring, sender han et telegram til fyrst Lich
nowsky. Tysklands gesandt i London som i form og
indhold er et likefrem nødrop om Englands nøitralitet. Dette
telegram opsummerer dommen over ham, saalangt vi i øieblik
ket eier materiale til at fælde den. I sin første tale i riks
dagen hadde han betegnet forholdet mellem Tyskland og
England som «en fin og spæd blomst», som ikke maatte hem
mes i veksten ved en altfor tidlig berøring. Nu hadde han
seiv i en usalig stund været med at ribbe den for de sidste
226
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
