Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hulda Garborg: Kvinderne og samfundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hulda Gai’borg.
landsbygden. Men skal nu ogsaa bygderne ind under by
kulturen, saa ødelægges efterhvert de naturlige kraftkilder,
og hvad saa?
Mener man kanske at der skal rendyrkes nogen slegter
hist og her i fjeldbygderne, som skal vedlikeholde racen ved
«fornuftig og planmæssig blodblanding» ? Videnskabelig kon
trollerte naturligvis. Romantikkens og de blinde tilfældigheters
spil maa da selvfølgelig ut av verden.
Der er ialfald allerede dukket frem adskillige forslag til
regulering og raceforbedring ad videnskabelig vei.
Bare ikke reguleringen faar sine vanskeligheter og for
bedringerne aabenbarer sig som de berømte leie «Verschlimm
besserungen». Naturen reagerer ofte saa forunderlig mot
menneskenes velmente indgrep. Systemer og teorier er skrøpe
lig gods; og liver gang et system ramler sammen og en sidste
saliggjørende teori blekner bort, staar man igjen med nogen
smaa enkle sandheter, de som gjaldt alle dage og er be
kræftet av tusenaarig erfaring fra alle jordens egne. Og
sammen av disse erfaringer er, at naturen lar sig ikke
spotte.
Vi kan konstruere op de pragtfuldeste tankebygninger,
de lureste, underfundigste og mest overbevisende teorier,
læresætninger som tar pusten fra al motsigelse; men nåar
tidens fylde kommer falder de fra hverandre som tør sand.
Men smaa grønne stråa brydder og bryter sig frem av
den sorte muld og strækker sig mot solen som de har gjort
fra liv rørte sig for første gang paa jorden.
Og mennesket er ikke meget anderledes end en plante;
uten sollys maa vi dø; det er det eneste vi med visshet vet
om os seiv.
Allikevel ser vi nu menneskene paa Hugt fra solen og
den jord som fødte dem.
Men resultaterne skriker os imøte fra alle storbyernes
slumkvarterer, hospitaler, fattighjem, fængsler og tusener av
glædeløse hjem. Der er nydannelser i vort samfund, hvis
forfærdelighet vi endnu ikke helt fatter. Under en blodløs
overklasse breder proletariatets vældige mørke masse sig
som sop i mugne kjeldere, og de glimrende centrer for viden
og kultur er som gjærende dynger, paa hvilke vi planter
straalende solblomster for at narre os seiv.
244
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
