Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hulda Garborg: Kvinderne og samfundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hulda Garborg".
De kaldtes ari er, «de fornemme», og de var jorddyr
kere med langt fremskreden kultur. I kraft av sin kultur
og sin overlegne styrke overvandt de jægerfolket og gjorde
det til træller.
Men den lyse, sterke jordbrukerbefolkning i Norges daler
er endnu den ariske kulturs hævdere og opretholdere i landet :
og de som har holdt blodet renest, bærer endnu tydelig alle
ariske racemerker. Gjennem tusener av aar har de hævdet
sig som landets adelsfødte herskere.
Men nu truer nomadefolk av ny art med at fortrænge dem.
Er deres tid forbi? Er det de som nu skal bli træller
for de tilfældige haandteringers folk, de nye nomader?
Eller vil de en dag gni søvnen av øinene og ta sin gamle
ret igjen?
Derav avhænger liv og død for vort samfund. Altsaa
ogsaa for kvinderne.
Med de fastboende, jorddyrkende folk begyndte hjemmets
historie; og kvindernes stilling blev en anden og uendelig
bedre end hos nomadefolkene. Og kvinderne har nu delt
hjemmets skjæbne gjennem dets tusenaarige utvikling. Der
har været nok av godt som av ondt; men kvinderne var dog
blit mandens jevnbyrdige medarbeider; hun var ikke længer
slavinde.
Likesom den ariske (germanske) type har holdt sig renest
i Nordlandene, sa a har heller ikke kvindens stilling noget
sted været friere og bedre end der. Endnu har vi i Norge,
likesom paa Island og Færøerne, en type av kvinder, de
sterke, staute bondekoner, som har alle de gamle sagakvinders
karaktertræk, bare avdæmpet gjennem en lang kulturel ut
vikling.
Der er ikke i historien kvinder, hvis stilling er værdigere,
vakrere og mere agtet end de nordiske bondekoners. (Jeg
tænker selvfølgelig ikke her paa de mange bondesamfund
som er i opløsning, og hvor gam mel god samfundsskik er
helt eller delvis glemt. Der glider bønderne litt efter litt ind
under proletariatets ufrie livsvilkaar.)
I de moderne samfund, hvor ikke længer jorden, slegten
og det fælles arbeide gjør egteskapet til et fast og solid kom
paniskap med tusen sammenholdende traader, gaar kvinderne
over enten til trælkvinde (proletariatets kvinder) eller til
246
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
