Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hulda Garborg: Kvinderne og samfundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hulda Garborg.
bygge samfundets gode trygge grundmur og vogte det aller
helligste, —• bare vi fik lov til at gjøre det i fred og med
indsats av vore bedste evner og kræfter. Men millioner faar
ikke lov til det i de moderne samfund, hvor alle maa stykke
sig ut og gi sig i smaat til alle kanter fra barndommen av.
De fleste blir marg- og magtstjaalne inden de nåar frem til
det som skulde være livets store mening. Det gjælder baade
mænd og kvinder.
At livet i hjemmet skulde kvæle talenter og genier mer
end livet i samfundets tusen andre stillinger, tror jeg ikke
paa; ellers faar vel undtagelserne tinde sig veier heretter som
de alle dage har gjort. Den moderne fællesopdragelse redder
ialfald neppe noget geni. Tvertimot. Pugeskolernes træde
møller skaaner jo heller ikke mændenes egenart. Ogsaa her
mindes man stadig Rousseaus tanker.
Vi maa kræve av samfundet, at alle kvinder faar kund
skaper i de ting som kræves av en mor, før de lærer mæn
denes speeialfag. Ti disse kundskaper faaes ikke længer i
hjemmene, ialfald ikke i byerne. Og de gammeldagse höhere
Töchter-skoler er like langt fra at være skoler for vordende
mødre som de moderne fællesskoler. I de sidste later man
simpelthen som om livet kræver akkurat det samme av
kvinder som av mænd. Alt særkvindelig blir ialfald behandlet
som noget av mindre værdi. Ja helst som noget man ikke
kan forlange at «en begavet pike» skal ha tid eller sans for.
Der er altsaa nok at arbeide for, og den kvindesak som
gaar ut paa at skaffe hvert barn som fødes like ret for loven
og plads ved sin egen mors bryst, maa vi aldrig opgi.
En stor del av de kvinder vi kalder kvindesakskvinder,
har ogsaa arbeidet for hjemmene, og ære være dem for det.
Den retning inden kvindesaken som maa bekjæmpes, er den
negative, nedbrytende og livsfiendtlige, som bevisst eller
übevisst slutter sig til de pessimistiske filosofer. (Retningen
Schopenhauer-Weininger.) Den store fare ved dem er at de
glemmer sygdommen for remedierne, og faar tingene vrængt
ut ind saa maalet blir uklart seiv for dem som begyndte i
tro paa livets lyse magter. Og under alt dette tar applana
tionen fart. Allerede nu har vi en tydelig ny kvindetype,
overgangstypen, som endnu har længselen mot kjærligheten
og barnet ulmende i sig, men ikke længer eier evnen til
254
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
