- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Seksogtyvende aargang. 1915 /
299

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Matti Aikio: Blodakeren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Blodakéren.
uendelig vanskeligere at komme over end Alperne. Bortset
fra det dilettantiske i dette at ville gjøre livets mest indvik
lede vanskeligheter til en gordisk knute, som det bare er at
hugge over bare man hadde manden til det. Folkestyret
kan ingen fremlid komme forbi, og just i dets grumsede
flom ligger de rikeste løfter
Referendum maa ogsaa lande med tokammersystem efter
haanden ty til. «Overhusene» mister aar for aar terræng, de
nyder ikke den tillid hos det store folk, som skulde aapne
dem utsigter til nogensinde at kunne hævde sine synsmaater
med positiv vegt, og som helhet mangler de evnen til at
forene den isolerte kultur, som de utvilsomt repræsenterer,
med de ledende aandelig bevægelser mimoseværdierne
bestaar ikke av landgrevelig apoplektisk pirrelighet.
. . Saa himmelvid forskjel der er paa de første liv
rædde rørelser i Sælisdalen og de vestlandske fjorder og den
jernhaarde livsutfoldelse, som har raadet i de europæiske
centra, — saa konkret en avgrund der end kan være mellem
det jordskjælv. som idag gaar gjennem menneskenes sind,
og den rystelse, som gaar gjennem en digters sind inden de
fire vatterte vægger, allikevel ... i det halvt ængstelige,
halvt rovdyrlystne hugg i den rystende lava, som ikke har
kunnet skjule de urofyldte pulsaarer i samtidens rike, i
sin religiøse befrielse fra alle hensyn har denne krig en
umiddelbar likhet med Hans E. Kincks digtning . . . nåar
vi først skal se menneskehetens opbrud gjennem en krig i
lys av de opbrud, som sker i del stille og oftest kun med
den ene som øienvidne. Saa sterkt engagert har Kinck været
i sin forceren efter at komme tilbunds i den forfærddige
verden, som er den menneskelige mangfoldighet fra issen til
sine dypeste kilder, at han har grepet til de mest djævelske
midler for at faa tvunget seiv de dypest liggende, grønske
farvede pytter til at røre paa sig og kaste sin giftige refleks,
og saa sterkt gjæret har druesaflen i hans overflødighets
horn været, at de gode sætisdøler og skikkelige vorherres
vestlændinger har utlevert sig og os alle likesaa vergeløst.
aapenhjertig som de mennesker, der idag er gjester hos
krigsguden. Vi kan steile, og det er en smakssak, hvorledes
man vil vurdere denslags gjestfrihet; men det er ihvertfald
bord, hvis hedenske menu intet lar tilbake at ønske med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:43:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1915/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free