Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L. Dietrichson: Litt mere om «kubisme» og andre «-ismer» - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Litt mere om «kubisme» og andre «-ismer».
forhaand enige om, at kubismen ikke er noget tilfældig fæno
men. Likesaa overflødig som spørsmaalet i denne form
altsaa er, likesaa luftig förekommer mig den historiske ramme,
hvori han stiller det ind endskjønt eller maaske rigtigere :
fordi den er saa altfor urimelig vid. Den omspænder nemlig
mere end hele menneskeslegtens 6000 aars historie, idet den
begynder ved istidens ophør la os si for mindst 12 000
aar siden i rensdyrkunstens dage og gaar til 1915 efter Kristi
byrd, likesom han æstetisk for at faa alt med naturligvis
tømrer denne ramme av de yderste yderligheter, likefra
naturimitation til fri dekorativ kunst. Men baade
er det svært at skræve over saa store distanser, og fremfor
alt er det farlig at spænde altfor vidt; ti som bekjendt staar
jo omfanget i omvendt forhold til indholdet: det altfor om
fangsrike blir let det altfor indholdslomme. Men mener
Lexow mindre end disse vide utsyn kan ikke gjøre det,
nåar man vil trænge ind til spørsmaalets kjerne, finde frem
hovedsaken, som for ham er paavisningen av den rent stil
betingede, ikke til naturen bundne kunsts berettigelse, ja
likefremme nødvendighet for vor tid. Han begaar den
ikke usedvanlige feil at ville bevise for meget, og beviser
derfor intet. Han vil vise at vi staar ved den naturfrem
stillende kunsts absolute ende, fordi naturen snart nu er ut
tømt av kunsten (p. 263), og at denne derfor maa skape sig et
nyt terræng utenfor naturen: den dekorative, «frie», blot «stil
bundne» (altsaa dog ikke «frie» ?) kunst. Men mon det ikke er
litt farlig at gi sig av med likesom adventisterne at spaa om
verdens nærforestaaende ende og anvise den nye himmel og
den nye jord dens veier? Er det ikke en del ungdommelig
freidighet delte å priori at forsikre, at et verdenshistorisk grund
princip, der har været anset som al kunsts hjørnesten siden
grækeroldet, nu aldrig vil vise sig mer, fordi om man
idag ser et nyt fænomen vise sig ved dets side ? Om nu dette
var et døgnfænomen? Det vil bli ham umulig at overbevise
om, at kunsten cirka aar 1915 hadde tømt hele naturens
rike overflødighetshorn til bunden, saalænge der ved siden
av den dekorative kunst kan paavises kunstretninger, som
opstaat i vor egen tid nu som altid optar hele nye
sider av naturen til bearbeidelse, saa t. eks. impressionismen,
som han derfor ogsaa gjør til den naturfremstillende kunsts
313
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
