Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L. Dietrichson: Litt mere om «kubisme» og andre «-ismer» - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Litt mere om «kubisme» og andre «-ismer».
ikke, men beundrer til gjengjæld hverandre desto mere og
later følgelig haant om at forstaaes av os andre «profanum
vulgus». For at lære at forståa, hvorledes det gik til at i
vor tid det kunststykke, at sammensætte et billede av lutter
firkanter, kunde faa navn av en «kunstart» istedenfor av et
«kunststykke», behøver vi ikke at gaa tilbake til istiden, men
kan ta vort utgangspunkt fra kunstens stilling i Europa i
70-aarene, den tid som skapte vor «80-aars kunst», og for
vort eget lands vedkommende fra denne seiv.
Her i Norge gik med sin stormester Adolf Tidemands
død i 1876 nationalromanlikken i graven, og paa dens grus
reiste der sig ialfald teoretisk, om end ikke helt gjennemført
i praksis en helt ny kunst paa et helt nyt grundlag og med
utgangspunkt fra en helt ny retning. Denne nye retning,
som importertes fra Frankrike, var impressionismen!
Hvorledes opstod den og hvori bestod den? Hvad var der
skedd, som kunde begrunde den skarpe overgang fra roman
tik til naturalisme, som vi oplevet i 80-aarene? Jo, det var
skedd, at hin tid, de store videnskabelige opdagelsers og de
store mekaniske opfindelsers tid, som paa alle andre omraa
der hadde sat maskinerne i personligheternes sted, nu ogsaa
hadde fundet en vei ind til det personligste av alt til kunsten.
Blandt den nye tids mange store mekaniske opfindelser var
der en, som var bestemt til at bli skjæbnesvanger for kunsten,
det var fotografien. Dens frembringelser lignede, uten
seiv at være kunst, kunstens paa et håar, ja overtraf i én hen
seende endog ethvert kunstverk: den var absolut og uimot
sigelig eksakt, og det eksakte var netop kjernepunktet for
al stræben i denne naturvidenskapernes tidsalder. Fotogra
fiens konturer, dens modellering, dens perspektiv var absolut
eksakte; ti de var frembragt av selve solen, som ikke kan
lyve, og en og anden fotograf utlot sig med hvad Lexow
merkelig nok ogsaa synes at tro (p. 263) at nåar man nu
blot hvad der vel snart vilde ske kunde fremkalde
ogsaa farver ad fotografisk vei, saa kunde den naturfrem
stillende malerkunst gjerne pakke ind med det samme.
315
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
