Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. C. Hammer: Forgrundsskikkelser inden det europæiske diplomati. IV. Sergei Sasonov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. C. Hammer.
Som fungerende utenriksminister var Sasonov tilstede
ved dette vigtige besøk og fik paa denne maate sin officielle
indvielse som fremtidig leder av den russiske utenrikspolitik.
Under de forhandlinger, han førte ved denne leilighet med
rikskansler Bethmann Hollweg og den daværende utenriks
minister Kiderlen Wächter, lykkedes det bl. a. at opnaa
enighet mellem Tyskland og Rusland i det vigtige spørsmaal
vedkommende Persien og Bagdadbanen. Hovedbetingelserne
var, at Tyskland direkte og indirekte gav avkald paa at er
holde nogensomhelst indflydelse i det nordlige Persien i form
av jernbanekoncessioner og lignende hos den persiske re
gjering, mod at Rusland, som av strategiske grunde tidligere
hadde stillet sig imt)t at Tyskland bygget Bagdadbanen, for
fremtiden opgav denne motstand.
Man skulde tro, at en saadan indvielse i fremtrædende
grad maatte bidrage til at læste opmerksomheten ved Saso
nov, og at den yderligere maatte styrkes ved hans officielle
utnævnelse. Men i virkeligheten var det bare delvis tilfældet.
Aarsaken hertil var kanske i første række den, at man syntes
at betragte hans stilling som minister som rent midlertidig.
Det var en bekjendt sak, at han led av tuberkulose, og seiv
om der var grund til at anta, at sygdommen var stanset, saa
han av lægerne kunde betegnes som rekonvalescent, var der
allikevel faa eller ingen, som tænkte sig rimligheten av, at en
mand med hans sykelige utseende og vaklende helbred i
længden skulde være istand til at magte den svære opgave at
lede den rusiske utenrikspolitik.
Begivenheterne skulde imidlertid vise noget andet. Saso
nov lænkte ikke et øieblik paa at træde tilbake, og uagtet
han gjennem næsten hele 1911 hadde permission fra sit em
bede for at komme til kræfter igjen, var man i politiske
kredse ikke i tvil om, hvor man hadde ham. Desuten hadde
han i sin svoger, førsteminister Stolypin, som var gift med
en søster av hans hustru, en energisk og aarvaaken repræ
sentant for den utenrikspolitik, som efter Sasonovs opfatning
faldt bedst sammen med Ruslands interesser. Den gik ut
paa fremme av et godt forhold tii Tyskland og Østerrike,
samtidig med at man i begge disse lande maatte være klar
over, «at Rusland altid er tro mot sine forpligtelser, og at
det ikke har nogen grund eller noget paaskud til at opgi sit
324
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
