Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. C. Hammer: Forgrundsskikkelser inden det europæiske diplomati. IV. Sergei Sasonov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. C. Hammer.
I løpet av de følgende maaneder gik Sasonovs helbre
delse jevnt fremover, og i slutten av april 1912 redegjorde han
for første gang i dumaen for hovedlinjerne i sin utenriks
politik. Det var en begivenhet, bl. andet av den grund, at
det var over fire aar siden en russisk utenriksminister hadde
tat ordet i sit lands nationalförsamling. Hans tale, som for
met sig som et utsyn over Ruslands utenrikspolitiske for
hold i de senere aar, og de krav de førte med sig, var paa
ethvert punkt præget av Sasonovs personlighet. Han er
ingen taler, og det er almindelig indrømmet, at der er noget
visst tørt over hans foredrag. I motsætning til flere av du
maens medlemmer, deriblandtikke mindstden nuværende præ
sident Bodzianko, er Sasonov uten et blendende billede eller
et bestikkende ord et sidestykke til sin kollega, Sir Edward
Grey. Hans styrke er saklighet og nøkterhet, og i hans fore
drag marsjerer kjendsgjerningerne op i solide avdelinger
som en protest mot alle utenrikspolitiske eventyr.
Dette gjælder ikke mindst Sasonovs første store program
tale, hvad der ogsaa uforbeholdent blev indrømmet endog i
tyske og østerrikske blade. «Neue freie Presse» f. eks., som
i februar iaar uvisst paa hvilke præmisser mente at
kunne betegne Sasonov som en «hottentot», som synes it
tale «i vinlune eller efter en bedre frokost» var for tre
aar siden paa det rene med at man kunde endevende hans
ord «uten at tinde noget i dem, som berettiget til den anta
gelse, at der var nogetsomhelst underfundig eller eventyrlig
i den russiske politik». Det er let at bevise, at det er ikke
Sasonov, som her har været «under förvandlingens lov».
Længer ut i aaret kom de store begivenheter, som staar
i forbindelse med Balkanforbundet og den første Balkankrig.
Sasonov hadde utvilsomt i høiere grad end sine kolleger
inden stormagtsdiplomatiet viet disse spørsmaal en første
haands opmerksomhet, baade fordi BalkanspørsmaaleDe
altid har spillet en hovedrolle i russisk utenrikspolitik, og
fordi han personlig er en grundig natur, som ønsker at
trænge tilbunds i tingene. Derimot synes han ikke at være
i besiddelse av samme evne, nåar det gjælder at bedømme
mennesker. Hans optræden umiddelbart før utbruddet av
den første Balkankrig er i saa henseende et avgj ørende bevis.
Saa sent som i begyndeisen av august 1912 var Sasonov
326
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
