Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. C. Hammer: Forgrundsskikkelser inden det europæiske diplomati. IV. Sergei Sasonov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. C. Hammer.
fuldstændig hadde misforstaat arten og rækkevidden av Bal
kanspørsmaalet med det resultat, at hele hans politik var
kommet ind i et forkjert spor. Balkanforbundet var ikke
som Sasonov mente, en sammenslutning av defensiv art. Det
hadde tvertimot et bestemt positivt program, som ikke lot
sig avvise. Ruslands utenriksminister burde ha indset dette
og søkt at samle Ruslands allierte om en politik, som tok
sigte paa at støtte Balkanstaterne, istedenfor at overlate le
delsen til Østerrike til bedste for Tyrkiet. Man vilde da været
forskaanet for en slik utfordring som den tyrkiske mobilise
ring, som likefrem førte ind i den krig, man nu vilde stanse
ved at øve tryk paa Balkanstaterne. Kort sagt, Sasonovs
politik hadde ikke alene været objektiv urigtig, den hadde
ogsaa været præget av en uforsvarlig undfaldenhet. Eller som
endog et av de mest moderate organer uttrykte det: «Vi vilde
ha foretrukket en mandig beslutsomhet, som tok sigte paa at
beskytte landets interesser.»
Sasonov red stormen av med den nødvendige støtte hos
tsaren; men de mange utvilsomt vægtige momenter i angre
pet skaffet ham allikevel en vanskelig og anstrengende tid.
som kunde ha bragt en mindre behersket og uforstyrrelig natur
til fortvilelse. I en officiel erklæring redegjorde han for sit
grundsyn og lot saa de andre rase videre.
«Vi skjuler ikke for os seiv eller andre» heter det i
det væsentlige i denne erklæring «at Ruslands sympati og
medlidenhet altid er paa deres side, som er beslegtet med os
i blod og race. Men vi kan ikke la disse følelser ta over
haand hos os, eller tillate, at disse traditioner behersker ledel
sen av vor politik, som er resultatet av komplicerte interes
ser og forhold, og som er basert paa hvad alle lag av be
folkningen og alle sider av vort nationalliv kræver.»
Sasonovs optræden i Balkanspørsmaalet i 1912 og det
nationalistiske uveir like eiter gir sammen med det materiale
til Europakrigen, som foreligger i den russiske «orange-bok»
det avgjørende bevis for, at Sasonov direkte ialfald
staar utenfor ethvert ansvar for den verdensbrand, som nu
raser. En kritisk analyse av «orange-boken» viser os man
den saaledes som vi har søkt at skissere ham i det fore
gaaende fredsæl og stilfarende, utrættelig om ikke netop
forutseende i sine bestræbelser for en mindelig ordning, kon-
328
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
