Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gina Krog: Hr. Wilhelm Keilhau og kvindestemmeretten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hr. Wilhelm Keilhau og kvindestemmeretten.
Nia at forf. ikke har faat øie for Anna Rogstads be
gavelse paa det felt kan forklares. Hr. Keilhau er livlig in
teressert for den politiske side av kvindesaken og har været
tilstede ved litt av indhøstningen, men vaaronnen og vekst
tiden ’remover kjender forfatleren ingenting til, for dengang
var hin ikke voksen, ja da de sterkeste tak blev tat, var han
ikke ti.
Tiden har vist at det grundlæggende arbeide, og det som
blev bygget paa det utigjennem aarene, var godt, hadde det
ikke været, stod norske kvinder idag ikke med stemmeret.
De som var med om det, liketil seiren blev vundet, har grund
til at se tilbake paa sit verk med glæde og med stolthet, og
frøken Rogstad ikke mindst.
At hr. Keilhau ikke var til, undskylder ham noget, men
ikke helt, for forfatteren skulde under erkjendelse av det
faktura holdt sin begavelse i tømme. Men det berømte Kri
stianiavid blev ham for lokkende, og i den sikre fortrøstning
at hvert bidrag til det var velkomment, seiv det usleste,
bringer hr. Keilhau sit.
Det hænger slik sammen: en damekomité forærte for en
tid sidm et portræt av Anna Rogstad til Stortinget, og det
har fu.idet sin plads der. Mer skulde ikke til, der blev vitset
og der blev ledd baade vel og længe. Hr. Keilhau ler med.
Men alvorlige ved saken er at nu skal det slaaes fast at
den første kvindelige repræsentation i Stortinget den varte
en rnaaned eller to var en fiasko, det skal gjentages indtil
det bli; historie.
Jeg har imidlertid et historisk dokument ved haanden
som peker en anden vei. I 1913 blev jeg fra England an
modet om at bringe uttalelser fra norske statsmænd og viden
skapsrrænd om kvindestemmerettens virkninger. Jeg fik sam
let adskillig, det er at tinde i «Nylænde», jeg sendte det
ogsaa i oversættelse til England, hvor det blev optat i ilere
blade. Et av disse vidnesbyrd var fra Konow (H). Her et
utdrag :
«Der er kim.godt at sige om den maate,. hvorpaa kvin
der har brukt sin ret i Norge». «Kun en
kvinde (frk. Rogstad) har hat sætei Stortinget (1910
—I9I S). Ved sin likef remm e og fordringsløs e op
træden, pa a samme tid som hun med dygtighet
331
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
