Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Machiavelli’s ord - II. Krisen, tvil som syke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Machiavellis ord.
for et aar siden hadde omgaaes med overfaldsplaner mot
Serbien, og Italien dengang klart hadde sagt fra. Man skilte
mellem offensiv og defensiv alliance. Og man trak ogsaa
frem præcedenser f. eks. fra Bismarcks egen politiske vandel:
mens den alliance stod ved magt, ifølge hvilken han lovet
Østerrike hjælp mot Rusland, om det blev angrepet, sluttet
han dog 1887 en hemmelig traktat med Rusland, ifølge hvil
ken Tyskland forbandt sig til velvillig nøitralitet, om Rus
land blev angrepet av Østerrike. Disse papirer og præcedenser
befriet regjeringen fra alle skrupler. Man gjorde sig ogsaa
hurtig færdig med krigens ytre aarsaker kongemordet i
Serajevo. Selvfølgelig lot man sig heller ikke forvirre av den
rent bløthjernede tilegnelse av vorherre, som jo parteredes
vildt mellem ikke mindre end tre keiserriker og Muhameds
utvalgte folk. Med 400 stemmer mot ca. 50 fik regjeringen et
tillidsvotum i kamret, foråt den skulde ha fri hænder til at
vareta aarvaaken nøitralitet neutralitå vigile hvad
vilde si, at den overtok hele ansvaret for landets velfærd og
ære i denne «historiens stund», det moderne Italiens hittil al
vorligste stund; det blev uttrykkelig lagt til at en slik handle
frihet siet ikke utelukket krig, om saa trængtes. Og Salandra
lovet folket som vederlag for dets taalmod og tillid ære og
nyt land.
Dermed blev der trakket et slør over regjeringens hen
sigter og forhandlinger med de krigførende magter. Men
just ved det kom folket bare selve saken nærmere, selve tvi
lene. I ventetiden kom sindene i kok; folkets logiske kjølig
liet og kontante judicium, som er dets væsen og force, fik
en patologisk tilsætning. Det som var saken, al drøftelses
utgangspunkt og ledende almen-tanke, var dette: Italien er
en fredselskende magt. Men i livet er det ikke nok at ingen
rører ens eiendom: man maa seiv ha ret til at røre sig.
Lösningens usikkerhet, spændingen, laa trykkende over
selve folket. Nogen prøvde at læse i regjeringens ansigt;
men det var og blev gaadefuldt som sfinxens; hvert parti
læste ut av det hvad det ønsket. Saa spurte de sig seiv: men
er regjeringen i grunden paa høide med situationen? hal
den i tilfælde mod til at skride til handling? har den egentlig
en plan? er den lukkede mine bare svindel, bluff? Og Sa
landra, som i kamret bare sa: «Vi er her for at lystre folkets
355
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
