Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. C. Hammer: Forgrundsskikkelser inden det europæiske diplomati. V. Théophile Delcassé
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
000 S. C. Hammer.
var indledet av «Figaro». Betegnelsen er Gambettas fra et
av de sidste aar av hans liv, da dette boulevardorgan, som
altid har latt sig lede mere av instinkt end av overbevisning,
hadde sat igang" samme skræmmefelttog mot ham seiv. Der
for var spændingen i deputeretkamret likefrem overvældende
fra det øieblik Delcassé begjærte ordet.
Efter et par direkte uttalelser, henvendt til Jaurés, som
replicerte paa stedet, var Delcassé - koncis som bestandig
ved det centrale i sit foredrag.
«Det var blev det sagt krig, hvis ikke Frankrike
gik til Algeciraskonferansen. Nei, nei og tusen gånger nei
l__ det var ikke krigen! Man erklærer ikke krig, fordi Frank
rike ikke tinder det hensigtsmæssig at gaa til en konferanse,
nåar man ikke har nogen anke mot det, som man aaben
bart tør vedkjende sig, og nåar Frankrike hadde sine faste
alliancer og trofaste venskapsforbindelser hele den offent
lige mening i Europa for sig . . . Naar man talte om krig,,
gjorde man forresten de folk uret, som man beskyldte for
at nære denne tanke. Det har de seiv uttalt i den tyske
riksdag . . . Ved Algeciraskonferansen aapnet man døren i
Marokko for indblandinger, som jeg har villet fjerne, og paa
drog Frankrike forpligtelser til at arbeide under andre mag
iers kontrol og opsyn. Saaledes ødela man min marokkan
ske politik, som deputeretkamret gjentagne gånger hadde
billiget, og som stod i nødvendig forbindelse med vor euro
pæiske politik. Jeg kunde ikke mere beholde ansvaret; men
jeg avholdt mig fra alt, hvad der dengang (o: høsten 1905)
kunde bringe regjeringen i forlegenhet, og stemte for Alge
ciraskonferansen, foråt regjeringen kunde øse den kraft, den
trængte, av en enstemmig votering.»
«Tres bien!» lyder det opmuntrende fra alle kanter av
CO1 ptT
Delcassé er nu situationens herre, og i et længere fore
drag utvikler han, hvorledes Frankrike päa trods av Tysk
lands indblanding i Marokko har gaat seierrik ut av striden,
styrket ved forbund og venskapsforbindelser, som naboen i
øst forgjæves har søkt at bryte.
Slutten av talen minder i form og følelse om de bedste
og største taler av Gambetta.
«En nation er ikke værdig til at leve længer, nåar den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
