Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Hans E. Kinck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anders Krogvig.
om i daadløs fortvilelse, - hele dette f™h™ <*"££
stemningsliv har han gjennemlevet med gl-ad>f
forskelyst og snare forstaaelse. Og dalen fit 1
vold dens mistænksomhet mot alt som laa utenfoi eH«r ™
fremmed blev hans egen; han har seiv si.tet
•annen o« fulgt «en blaaklædd», som drog fremom, med
LTund’lg i Bsine gutteøine. Men ti. denne nustre Md t
fremmede og ukjendte svarte som et motstykke den nr g
ligste tiltro til alt det, som hørte dalen.l ll denne avstæ g
verden var alting kjendt og nært og virkehg.
Som elleve aars gnt kom han fra Setesdalens eventyr
verden ut til Hardange, Det var son, en flytan *^»,
den tid og en anden verden. Han hai sel% g B
om de forandrede forhold, han nu kom md Stedete v
forskielli-e natur, folkets gløghet og sjøsalte rationausme
unt rt heten sprogets heftige rytme alt det virket s»a en
kraftig lusing; den var velgjørende nok, men den kom kanske
litt for tidlia ialfald litt for braatt paa en haars gut .leg vet
L at alenstille dette møtes indtryk med ande..e»den
fornemmelse, jeg al.id har den förste ™*^-n*££
Alperne bland, italienere, da nordboen ien vaaknei og • er
sig seiv: her faar du holde dig seiv frem, det ei sgu »ngen
anden som giør det!» d ,
Dette er skrevet saa sent som i 19U9, men je„ ,
t^^t?-3HHS
ham endnu, dengang han skrev sine to feiste bøKer
ren» og «Ungt folk»; i dem har han takket fø ’’"»
naa en ikke fuldt saa velvillig maate. Disse to vestlands
bmeder s.aar Paa en plads for sig seiv i * £££"£
I sit anlæg er de i alt væsentlig gjort efter opsknfteii to en
LturahstiL roman, men de er ved de,ny
sette forbitrelse over svik, raa gridskhet og nytteløs §™om
h t som efter disse skildringer er de mest
ves landslivet. Personernes usle sjælehv er med
stor skarpsindighet, men efter læsnmgen sitter °J
savner noget, og netop det samme som det_ vänligst*oi te
paa i naturalismens registreringsforsøk. Enkthete ne kan
hver for sig være riglige nok, men v. savner det kunstx,er ske
samsyn, som alene kan gi den dypere forstaaelse av
400
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
