Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Norsk politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
naturnødvendighet fører til forfald. Theodor Mommsen har i sit
uforlignelige historieverk vist, at netop romernes seierrike
kamp om voldsherredømmet over andre folk førte med sig
en indre sott, som Mommsen ikke helt ut analyserer, men
som i lys av nutidens viden kan betegnes som den sociale
parasitismes sygdom. Romerne blev gjennem undertvingelse
av andre folk ikke alene drevet videre fra erobring til
erobring, fra det ene voldsverk til det andet. De blev gjennem
denne politik ensidig utdannet som erobrere og nødt til i
stigende grad at leve paa andre folks bekostning, hvad der
paa en gang svækket undertrykkerne og de undertrykte. Et
erobrerfolk blir med naturnødvendighet i større eller mindre
graad til snyltere og taper derved i selvstændig arbeidsevne.
De blir avhængige av sine undergivne, ikke længer
selvhjulpne, som herskerstaden Roms millionbefolkning av
kommunale brødspisere og cirkusgjester. Det blev de
undertvungne provinser, som mere og mere leverte baade
brødkorn og cirkuslekenes vilde dyr og gladiatorer. Aldrig har
vel verdenshistorien git os et mere malende eksempel paa
hvorledes et herskerfolk, fra at være et av jordens mandigste
og mest arbeidsføre bondefolk, gjennem «verdenserobring»
sank ned til en forholdsvis ørkesløs, passiv, av andre
underholdt befolkning som trods storartede forsøk paa gjenreisning
og fornyelse mere og mere maatte bæres oppe av
provinserne.
I Theodor Mommsens geniale ungdomsverk, hvorav de tre
grundlæggende bind utkom for netop seksti aar siden, er der
— saa forekommer det mig — ett punkt, hvor hans
skarpblik sløves, og hvor Preusser-traditionens arvelige belastning
hindrer den store forsker i at drage de rette slutninger av
oldtidsfolkenes dyrtkjøpte erfaring. Det er der, hvor han møter
Cæsars hersker-skikkelse, og hvor Mommsens kritikløse
forherligelse av Galliens erobrer og militærdespotiets
grundlægger letter veien for Bismarcks Blut- und Eisen-politik og
forbereder ringere aanders, som Treitschkes, forkyndelse av
voldsherredømmets statskunst. Det er i den nyeste tid blit
mere og mere klart, at det var viljen til magt over andre
mennesker og den rovgjerrige erobring, som efterhaanden
tok marven ut av romerfolket, ja næsten utryddet de gamle
slegter, gjennem overklassernes fattigdom paa børn og de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
