Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Norsk politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som er nedlagt i naturen, og gjennem de love, som er
«paatrykt materien av skaberen»[1].
Det kan, mener jeg, paavises, at ikke alene den
saakaldte klassiske statsøkonomi, men ogsaa utviklingslæren, fra
Erasmus til Charles Darwin, blev grundlagt under
medvirkning av en kristelig farvet ny-stoisk panteisme, som samtidig
fremhjalp den romantiske naturlyrik og paa politikkens
omraade drog i retning av den optimistiske anarkisme, som vi
møter hos William Godwin, Shelleys filosofiske læremester.
Av den teokratiske verdensanskuelse, som blev indbygget
i den nye samfunds- og livslære, hos forskere som John Ray,
Locke, Shaftesbury, Hutcheson, Hume (trods hans kriticisme),
Adam Smith, Erasmus Darwin og den unge Charles Darwin,
faar man kanhænde det klareste indtryk, naar man faar øie
paa, hvorledes den nye livslære bygger videre paa Galileis og
Newtons naturfilosofi og fysik. Galilei trodde at naturens
guddom var aabenbaret gjennem naturens legemer og kræfter.
Newton ansaa det for uimodsigelig klart, at et guddommelig
fornuftvæsen gir sig tilkjende gjennem solsystemernes
vidunderlig enkle kunstverk. Naturens skaber styrer stjernernes
løp gjennem to enkle grundkræfter, som i Newtons
hovedverk sammenlignes med den kraft, hvormed en kanonkule
utslynges i rummet, og den kraft, hvormed den tiltrækkes
til jorden.
Hos Shaftesbury og hans fortsætter Hutcheson skimter vi
denne lære om to gudskapte drivkræfter anvendt paa
menneskelivet. Den egoistiske ærgjerrighet eller fremdrift er som
centrifugalkraften, der driver legemerne paa eget eventyr ut
i rummet. Altruismen eller samfundsdriften er som
centripetalkraften, der holder legemerne sammen i et planetsystem.
Forat menneskelivet skal bli sundt og sterkt, maa begge
grundkræfter faa røre sig frit, men saa at de holder hinanden
i likevegt. Da virker de efter guddommens vilje.
Saa omtrent var den teokratiske filosofi, som den unge
Hume og Adam Smith, den britiske statsøkonomis
grundlæggere, arvet fra sine forgjængere. Hume anvendte forøvrig
analogien fra Newtons gravitationslære ogsaa paa psykologien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
