Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Norsk politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Malthus’s befolkningslære ansees ganske vist av ikke faa
moderne statsøkonomer som væsentlig rigtig, mens andre
finder den at være væsentlig forfeilet. Sandheten er efter
min opfatning den, at hittil har hverken Malthus’s tilhængere
eller motstandere underkastet hans lære en grundig historisk
kritik og utsondret dens sandhets-gehalt fra dens mytologiske
element. Dette sidste har været av skjæbnesvanger betydning,
fordi det baade direkte og gjennem Darwins lære om det
naturlige utvalg i kampen for tilværelsen er blit omsat i
praktisk politik og ad denne vei ikke er uten andel i den
store verdenskrig. Malthus’s lære bidrog gjennem Darwin
og endnu mere gjennem hans elever til at gjøre de kristnes
gud til en krigsgud, som begunstiger de sterkere, de «utvalgte»
racer. Den store overtro paa krigen som en til alle tider
naturnødvendig styrkeprøve mellem folkene gaar baade direkte
og indirekte tilbake til Malthus’s reaktionære sortsyn, med
dets mytologiske grundlag.
Naar hos os avdøde professor Aschehoug og hans lærde
medhjælpere i det store verk «Socialøkonomik» fremstiller
Malthus’s befolkningslære i det væsentlige som en strengt
videnskabelig og uomstøtelig bygning, da overser de, at presten
Malthus gik ut fra den mytiske forestilling, at dyrenes og
menneskenes overflødige frugtbarhet er bestemt av Gud, og
at den for menneskets vedkommende er beregnet paa at være
en moralsk prøvelse. Efter syndefaldet er menneskelivet en
prøvetid (a state of trial). En vigtig del av prøven bestaar
ifølge Malthus deri, at menneskene lider straf i form av
armod, hungersnød, farsott, krig og laster, medmindre de har
moralsk kraft nok til at avpasse giftermaals-hyppigheten og
egteskaps-alderen efter evnen til at utvinde underhold av
jorden.
Malthus gaar ut fra, at de levende væseners store
frugtbarhet er noget, som av guddommen er fastsat en gang for
alle, og at den for menneskenes vedkommende har et saa at
si pædagogisk formaal. Men selv bortset fra, at dette
pædagogiske formaal aldeles ikke passer for dyrenes og
planternes vedkommende, og at det ogsaa i menneskenes verden
vilde forutsætte en høist uretfærdig grumhet fra guddommens
side, aldenstund straffen for overvættes frugtbarhet ogsaa
rammer de uskyldige barn, — endog bortset fra disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
