Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Norsk politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fare ligger i forsvaret» — saa heter det i det lille skrift av
Mikael Mikkelsen, som arbeiderpartiets styre har utgit under
den sensationelle titel «Belgiens nationale selvmord». Man
skulde ved at læse denne bok tro, at den største fare for et
dyr som oksen ligger i at det har horn. Eller at det er
gjæterhundens skarpe tænder, som utsætter en buskap for at
overfaldes av ulven. Kunde fredelige dyr trække ut horn, klør
og tænder, vilde den værste fare være forbi!
Den største fare for Belgien var dets heltemodige forsvar,
hvis man skal tro hr. Mikael Mikkelsen og hans
meningsfæller. Ikke nogen stormagts erobringslyst eller
tilsidesættelse av traktater. Ikke mangelen av et verdenspoliti eller
den mellemfolkelige lovløshet, som bestaar saalænge de
fredelskende folk nøler med at slutte sig sammen til et
forsvarsforbund for en fælles lov og ret, med et fælles folkevern saa
sterkt at det holder angripere borte. Overfor vilde dyr har dog
mennesket sikret sig arbeidsfred, ikke ved at nedlægge vaaben
men ved at gjøre sin vaabenmagt overvældende sterk. Det
var ved murbygning og bygning av krigsskibe at oldtidsfølkene
arbeidet sig ut av en gammel vikingetid, hvor sjørov og
landrov gjorde enhver opsamling av overskud og enhver
bytteforbindelse utryg. Har vore forsvarsfornegtere nogensinde
tænkt over, hvad Europas kultur skylder opfindelsen av
overordentlig sterke bymure, som gav en relativ tryghet til smaa
samfund av mennesker, der stod rede til at verge sine
helligdomme, sine hjem og sin arbeidsfred til det yderste? Eller
har de glemt at det var Athens indførelse av almindelig
vernepligt, som frelste hellenerne fra at bli den persiske
storkonges trælle? Den dag kommer aldrig, da menneskeheten vil
kunne glemme hvorledes Attikas bønder og sjøfolk og
byarbeidere anspændte sig til det yderste for at bygge en stor
krigsflaate og øve sig i skibsmanøvrering og springmarsj i
tung rustning.
En tysk historieskriver har uttalt, at det var nogen faa
og forholdsvis smaa samfund, thespierne, platæerne og
athenienserne som rev de andre græske byer med sig ved sin
endrægtige beslutning om at vaage det yderste for at verge
sig mot persernes overmagt. Det var den almindelige
vernepligt, som hadde gjort Athens samlede mandskap kampdygtig
og færdig til at slaa til. Det var Themistokles’s to hundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
