Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik A. Th. Dedichen: Naturforskning og livssyn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik A. Th. Dedichen.
Undersøkelsen av de syke organer efter døden hadde vist
en række tydelige forandringer av ganske paatagelig art, og
navnlig for svulsternes vedkommende lot det sig hævde, at
förändringen var av fast art, knyttet til vævet, og læren om
det solidere vævs forandringer fik en mægtig betydmng. Da
nu ogsaa bakteriologien opdaget den ene sygdom efter den
anden i mikroskopisk levende væsener, saa det en tid ut,
som om al sygdom kunde tænkes at bero paa bakterier, seiv
sindssygdommene.
Heri har der i de seneste aar fundet et stort omslag
sted. . ~
For det ene viste en række yderst sindrige og vanskelige
undersøgelser, at det var bakteriernes stofprodukter, som
spillet den største rolle, og man lærte i stor utstrækmng
dels at nyttiggjøre sig dem, dels at uskadeliggjøre dem. Men
dernæst kom man ogsaa paa anden maate tilbake til en
«saftlære».
Den organiske kemi kan om ikke ret længe feire et meget
betydningsfuldt hundredaarsjubilæum. I aaret 1828 lykkedes
det nemlig den tyske kemiker Wö hl er av lutter uorganiske
bestanddele at sammensætte et stof, som man hittil bare
hadde set frembragt av en levende organisme. Man lærte
derfor, at de organiske stoffer for at kunne dannes krævet
medvirkning af en særegen «livskraft», som var livets egent
lige kilde. Wöhlers opdagelse slog saa det ut til benene
unda denne lære, og siden dengang har den organiske kemi
eftergjort utallige organiske förbindelser av langt mere sam
mensat natur end nogen for tredive aar siden tænkte sig kunde
være til. Det synes siet ikke længer at være nogen fantastisk
tanke den i vore laboratorier at lave de næringsmidler, som
nu planter og dyr skaffer os. Eiendommelig nok har denne ut
vikling saa langtfra ført til, at «livskraften» er blit overflødig,
at den just nu har større livskraft end nogensinde. Kemi
keren kan nok lave alle eller de fleste stoffer efter, men
levende kan han ikke gjøre dem.
Samtidig lærte imidlertid den fysiologiske kemi os, at de
høiere sammensatte organiske förbindelser, særlig da egge
hvitestoffene, for at kunne utnyttes! organismen først av denne
igien maa sønderdeles til sine mest enkle förbindelser. Ellers
virker de likefrem som en gift.
428
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
