Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Katti Anker Møller: Moderskapets frigjørelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moderskapets frigjørelse.
fatninger, og de nævnte moderne fænomener maa derfor be
dømmes og behandles paa en anden maate end før.
I hvor stor utstrækning fosterfordrivelse øves, er det
meget vanskelig at si. Paa grund av sakens intime karakter
sker det alt overveiende antal uten at komme til offentlig
kundskap. Det er væsentlig kun i de tilfælde som faar et
sykehg forløp, og hvor læge tilkaldes, at det overhodet blir
konstatert at en fordrivelse har fundet sted.
Mens fosterfordrivelse i gamle dage væsentlig syntes at
tilhøre en bestemt kriminel kvindetype, saa faar juristerne
nu i de tilfælde hvor de paa embeds vegne skal ta sig av disse
kvinder, det indtryk at disse kvinder ikke længer tilhører den
sedvanlige forbrydertype. Det er ellers bra kvinder, som an
fører motiver for sin handlemaate, som juristerne i det spe
cielle tilfælde maa respektere.
Læger møter ofte den betragtning hos frugtsommelige
kvinder, at de gaar ut fra de har ret over sin livsfrugt. Ge
heimeraad professor dr. Fritsche sier ialfald det i sin avhand
ling om svangerskapsavbrytelse; den samme erfaring har
professor dr. Leopold Meyer, og professor dr. Max Hirsch
sier: «Ist eine Schwangere, wie so häufig der Fall ist, der
Ansicht, dass sie ein Recht iiber ihre Leibesfrucht besitze,
so ist ja der Gedanke naheliegend sie zu beseitigen, sobald
irgendeine Unannehmlichkeit die Folge der weiteren Ent
wiklung sein wttrde.»
Men den opfatning læger og jurister hitindtil har hat
eller har, bør ikke være det avgjørende. Den eneste rigtige
rettesnor for at bedømme gjerningen i og for sig er kvinder
nes egen opfatning og da især den unge pikes, hendes umiddel
bare Meise, nåar hun første gang møter bestemmelsen om straf.
Det blir ofte anderledes med os kvinder, nåar vi i aare
vis har vænnet os til at avpasse vor tankegang efter den
herskende opfatning, den som mænd hitindtil har været alene
om at fastsætte. Det gjælder for os paa nyt at bedømme
tingen umiddelbart.
Det har naturligvis ingen større betydning hvad en en
kelt person har erfaret i denne henseende, men da lægman
dens utsagn i virkeligheten er det grundlag som alle straffe
bestemmelser maa hvile paa, saa blir dog den enkeltes følel
ser til syvende og sidst det avgjørende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
