Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Katti Anker Møller: Moderskapets frigjørelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Katti Anker Møller.
disse omraader i den almindelige opfatning, især i vor egen,
derved fandt kvinderne sig mere taalmodig i sin skjæbne.
Hvor ofte har vi ikke hørt: «Det er sundt for kvinderne at
føde børa.» Til gjengjæld omgav de vort naturlige kald med
en hel del smukke ord og talemaater.
Men al den sentimentalitet som har omgit moderskapet,
al den uvidenhet som det blev indhyllet i, maa nu falde og
gi plads for en mere sanddru og nøktern opfatning.
Ingen mand, hvor skrøpelig han end maatte være, vil i
virkeligheten bytte sin skjæbne med vor. Det er ikke bare
i Orientens gudstjeneste det lyder: «Jeg takker dig Gud, at
du ikke har skapt mig som kvinde.» Det er übevisst enhver
mands tanke.
Naar en kvinde holder barnet i sine armer, kan hun ikke
længer erindre hun har hat besvær, av glæde over at et
menneske er født til verden. Denne kvindernes besynderlige
og ulogiske tilstand og opførsel har sin dype forklaring i
hendes fysiske og fysiologiske utstyr, og er en borgen for at
kvinderne seiv til alle tider er den bedste beskytter for det
spirende liv.
Retsopfatningen med hensyn til fosterfordrivelse maa
dog mest paavirkes av de kjendsgjerninger som allerede
foreligger.
Svangerskapsavbrytelser foregaar efter en maalestok som
i tidligere tider, den gang da bestemmelserne om straf kom
istand, vilde ha været ganske utænkelig. Det viser sig altsaa
at straffebestemmelsen ikke længer nåar sin hensigt, auto
riteterne har seiv efterhaanden maattet sætte den ut av be
tragtning. Livet seiv indretter sig uten hensyn til den og
avpasser sig efter nutidens behov.
Det er overtladisk at tro at denne forandring skyldes en
slappelse i moralen, en større nydelsestrang eller sans for et
makelig og forlystelsessykt liv. De nævnte kjendsgjerninger
er uttryk for den voksende ansvarsfølelse overfor at sætte
barn ind i verden, for en større forstaaelse av at et menne
skes skjæbne er avhængig av de kaar det vokser op under,
for større krav til barnets pleie og ernæring og ogsaa en be
rettiget uvilje fra kvindernes side mot at deres legeme skal
utnyttes paa en hensigtsløs maate.
Over alt dette hviler det økonomiske tryk, som tor de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
