Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Fra Norges nyeste politiske historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Norges nyeste politiske historie.
store vanskeligheter og lar sig hefte av dem. Det er i visse
maater med en politiker som med en turist i tjeldet. Gaar
han paa øiemerke i terrænget, kan han nok komme til at
snuble over mangen sten, men vild gaar han ikke. Gaar han
derimot bare og passer paa alle stenene, slipper han at snuble,
men han kan let miste retningen og gaa sig bort. Han kan
se noksaa dypsindig ut, nåar han famler sig frem mellem
stenene, men det er ikke trygt at følge ham.
Yngvar Nielsens bok frembyder billedet av en politik,
hvis høieste er opportunismen. Vandrer man med ham gjen
nem 90-aarenes politik, ser man sten paa sten i forvirret,
planløs mængde. Det er en ur, man krabber sig frem i. Og
aldrig løfter han hodet og ser sig om til fjeldene omkring*
Et orienterende utblik faar læseren aldrig. Hvad var det
egentlig, man sloges om? Hvorfor var man i uren? Og
hvorfor kunde man ikke bli sittende der og ta sin niste
frem?
Motsætningen mellem Stängs politik og den politik, Yng
var Nielsens kreds drev, bunder altsaa dypt. Det var en
motsætning i politisk maal, men det var ogsaa en dyptgaaende
motsætning i politisk metode.
At Stang stillet sig noget kjølig overfor Y. K. F., kan efter
dette ikke forundre, og jeg forstaar ikke, hvordan forfatteren
kan klandre det. Om Stang hadde stillet sig mere velvillig
vilde da vel ikke forholdet blit bedie. De mænd, som dannet
«Y. K. F.s kreds», vilde vel ikke derved latt sig forlede til at
ta et andet standpunkt, og av Stang kunde man da hverken
vente eller forlange, at han skulde skifte standpunkt eller gaa
over i bravaden. At kredsen følte sig besværet av Stang, kan
jeg ogsaa vel forståa - - den raadde jo ikke med ham. Men
jeg kvier mig for at lægge förklaringen der, hvor Yngvar Niel
sen lægger den, nåar han (s. 113) uttaler sin lettelse over, at
Stang (da han blev statsminister) gik ut av centralstyret i
følgende ord: «Centralstyret har holdt et møte, hvori der var
en ganske anden tone, end vi var vant med. Stängs trykkende
person var borte. Hans aandelige overlegenhet og
hans lyst til at gjøre alt seiv, hindret før de andre kræfte?
fra at komme til sin ret.» Uthævelsen er av mig.
Desværre kan det ikke negtes, at den opposition, som blev
ført overfor Stang og partiets ledelse fra den kreds, Yngvar
35 Samtiden. 1915.
525
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
