Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Den uheldige valgordning av 1905—1906
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. E. Berner.
Den parlamentariske doktrin dræpte dermed baade parlamen
tarismen og den frie forfatning; det gik alt i vasken!
Partidannelserne lar sig i det hele ikke kommandere.
Likesom vi har jo England forlængst 3 (eller, nåar man reg
ner de irske nationalister, 4) partier. Det engelske parlament
vedtok jo videre ifjor den irske home rule-\ow med sit for
holdsvalg, og knæsatte dermed, som der er god grund til at
tro, flertalsvalgets princip ved den forestaaende omorganisa
tion av parlamentets to avdelinger. Man faar vel ogsaa her
stikke fingeren i jorden og lugte hvad land man er i. Hvad
der i sin tid grodde frem av de eiendommelige engelske so
ciale og politiske forhold, kan ikke uten videre overføres til
andre lande. Hos os hadde parlamentarismen i 1880-aarene
den særlige mission at skape en norsk regjering, som ved
Kongens raadsbord magtet at hævde Norges likestilling med
Sverige ifølge grundlov og riksakt. Den 7de juni 1905 kom
som en frugt av vor parlamentarisme. Men den var ikke
engelsk; den var f. eks. ikke bygget paa den engelske op
løsningsret. Vort Storting er uopløselig som et konvent;
dette betegner en grundforskjel fra den engelske. Da Gunnar
Knudsen dannet sit første ministerium 1908, hadde han heller
ikke noget parlamentarisk flertal i Stortinget. Hvorom alting
er: et tilfældig flertal efter den nuværende valgordning er
et usolid grundlag baade for Storting og regjering, og derved
ogsaa for deres samarbeide til landets gagn. Forholdsvalg gir
et langt stabilere grundlag ogsaa for en norsk parlamenta
risme. Det maa vel saaledes nærmest regnes som en av den
politiske histories tragikomiske tildragelser, at landet netop
elter en stor statsretlig reformperiode, og bare nogen faa
dage før 7de juni 1905 vor største hædersdag efter 17de mai
1814 kunde bli styret ind i en saa trist bakevje som en
mandskredsordningen. Og endmere tragikomisk, fordi det i
virkeligheten laa saa snublende nær at gaa et vel forberedt
skridt videre paa reformveien ved overgang til forholds
valg.
Forholds-valgmaaten blev allerede i 1867, altsaa for snart
50 aar siden, bl. a. hævdet i en række artikler i «Vort Land» ;
den var ogsaa senere oftere paa tale i forskjellige former. Da
de store politiske kampe var utkjæmpet i 1880-aarene, blev
venstre- og høiremænd paa Stortinget i 1885 enige om at
616
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
