Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: «Det blinde haab»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Det blinde haab.»
stiske sprogstof. Om verdenssproget til en begyndelse blir
engelsk, fransk eller italiensk, vil det inden ikke ret lang
tid bli en ny og vidunderlig mangefarvet sprogtype. Verdens
folket vil ta sproget fra det enkelte folk, som til en begyn
delse vil ha en ytre mere end en indre fordel av at faa sit
morsmaal ophøiet til verdenssprog.
En vigtig omstændighet vil i høi grad kunne fremskynde
den utvikling, som ovenfor er skisseret. Efter den vanvittige
verdenskrigs usigelige lidelser vil der inden alle folkeklasser
bli en ny dragning til Amerika eller til den verdensdel, som
allerede har fem store fredsvelsignede forbundsstater: The
United States of America, Canadas forenede stater, Brasiliens
forenede stater, Argentinas samt Venezuelas forenede stater.
Muligens vil alle eller de fleste av disse forbund før verdens
krigens avslutning danne en indbyrdes pan-amerikansk union,
i förening med de øvrige amerikanske republikker.
Længselen til Amerika vil sandsynligvis efter krigen faa
en delvis ny karakter, ikke ganske ulik den drift mot frigjø
relse for menneskenaturens høieste behov, som drev saa mange
av de første fromme utvandrere over verdenshavet.
Dertil kommer, at Amerika med sin nye økonomiske
overmagt, som en kortsynt mellem-europæisk politik har
skjænket det, vil kunne dra til sig et for Europas fremtid
høist foruroligende antal av dets begavede og høit utdannede
unge mænd og kvinder. En slik masseutvandring av élite
mennesker vil kunne bli den for Europa allermest skjæbne
svangre følge av den vidunderlig kortsynte europæiske
«borgerkrig».
At Amerika vil kunne byde usedvanlig dygtige mennesker
høist tiltrækkende arbeidsvilkaar efter krigen, naar en stor
del av Europa er forarmet, maa vel sies at være utvilsomt.
P"or Europa blir det et spørsmaal av den allerhøieste betyd
ning at gjøre alt for at det, trods alle krafttap, kan komme
til at vise en ny fastholdende evne. Dette mener jeg alene
kan ske derved at Europa nytter den forfærdelige hjemsø
kelse til at sætte igang en stor fornyelsesproces.
Problemet kan kanske mest anskuelig uttrykkes saa:
Hvis det skal bli mulig i stor utstrækning at øve motvegt
mot den nye utlængsel mot fredslandet Amerika med dets
enorme hjælpekilder og dets grænseløse driftskapital for store
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
