Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Forholdsvalg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. E. Beiner.
set i korntold- og kornmonopolspørsmaalet, berettiger nej)j)e
til store forventninger. Tiltrods for grundlovsbestemmelsen
er altsaa den gamle «odelsbonde» nu omtrent «en saga blot».
Gaardene er for en stor del blit handelsvare. Bønderne vandrer
skarevis ut til byerne eller Amerika. Mens bondenæringen
er i tilbakegang, er industrien i fremgang. 1 Socialisterne
marscherer derfor allerede i sluttet trop ind paa de pladser i
stortingssalen, som efter «bondeparagraffen» skulde være for
beholdt bonden. Ved stortingsvalget i 1915 er 13 av de 19
valgte socialister altsaa mere end 2/s sendt fra land
valgkredser, men knapt Vs fra byerne. Seiv fra socialistisk
standpunkt vil det vel indrømmes, at baade «retningen og far
ten har været upaaklagelig».
Det kan synes underlig, at der aldrig har været gjort op
merksom paa de her omhandlede forhold. Fra landrepræ
sentanternes side har der i Stortinget ved de hyppige forhand
linger om forandringer i grl.s § 59 aldrig været hørt saa me
get som et muk om, at man her var inde paa et omraade,
som maatte mane til nærmere overveielse av den hele valg
ordning. Man kunde vel fristes til at si, at særlig landrepræ
sentanterne ved sin taushet har samtykket i at utlevere mere
og mere av den førstefødselsret, som grundlovens § 59 be
rømmes for at ha git dem. De har været med paa beslutnin
gerne om byanlægs overgang til ladesteder, om koncession paa
fosseutbygninger m. v., som mægtig vilde forrykke forholdet
mellem jordbruksnæring og industrinæringen inden valg
distriktet; men aldrig har der været ymtet et eneste ord om, at
dette burde trække visse konsekvenser efter sig i valgordningen.
Hvis logikken har noget med politikken at gjøre, kunde
man av denne taushet vel nærmest drage den slutning, at der
ikke fra deres eller stortingsflertallets side har været eller vil
være noget iveien for ogsaa formelt at ophæve grl.s § 59. Der
skulde da heller ikke være noget iveien for grundlovsmæssig at
vedta, at byerne inden amtsgrænsen vælger sine repræsen-
1 Ved utgangen av 1913 var der 6 500 fabrikker med vel 150 000 ar
beidde; fra 1909 til 1913 økct tallet med henimot 29 pet., de industrielle
aktieselskapers kapital øket fra 1891 til 1911 fra 48 mill. kr. til 391 mill. kr.
Den industrielle utvikling har saalcdes gaat med bra fart. Men endnu er knn
en brøkdel av vore fossers mange millioner hestekræfter tat i industriens
tjeneste. Hvor vil det ende?
48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
