Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Sigurd Bødtker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjalmar Christensen.
sætet. Ingen, som har hat den glæde at være Bødtkers ven
eller hans foreløbige fiende, har undgaat at bli beriket i sin
forstaaelse av liv og kunst.
Ved en privat fest bebreidet Nils Kjær paa en spøkefuld
maate Bødtker, at han ikke var blit politiker. Bebreidelsen
var for saa vidt ikke überettiget, som Bødtker i et stort
land utvilsomt vilde ha havnet i diplomatiet eller riks
dagen; alle hans evner peker derhen. Han har ogsaa mere
end éngang været paa god vei til at gjøre hvad man kal
der en smuk karriere. Hans juridiske eksamen var saa
merkelig, at man efter sigende tænkte paa at sætte hans ka
rakter ned i haud for at fremtvinge en gjentagelse og der
ved forberede den unge juridiske kraft til nyttig universitets
tjeneste. Bødtker hadde nemlig – for at spare tid lagt
tilside et fag, som var saa nyt, at man der ingen opgave
ventet, «jury», den netop indførte straffeproces. Maaske blev
det avgjørende for Bødtkers skjæbne, at kandidaterne hvor
iblandt ogsaa jeg, forsøksvis, befandt mig blev forelagt en
juryopgave, hvorom riksadvokat Getz engang fortalte mig, at
han neppe vilde ha kunnet løse den tilfredsstillende. Bødt
ker løste den heller ikke, han betragtet en gal paragraf og be
handlet den efter fortjeneste. Hans vaklende censorer fandt
imidlertid, at han i sin praktikum hadde vist en saa over
legen juridisk sans, at man maatte delvis tilgi ham
hans jury. Konklusionen var et middels laud, der gav Bødt
ker, som aldrig har kunnet forsone sig med det middels, av
smak paa universitetsbanen. Det var skade, for hans prak
tikum, som jeg har hat den ære at læse, kunde ha været
indlemmet i den kortfattede lærebok for juridiske studenter,
som disse til bedste for professorernes forelæsninger
fremdeles savner. Den var et mønster paa romersk stilkunst,
der var ikke et eneste ord, som ikke nøiagtig traf meningen,
og meningen var rigtig.
Bødtker saa paa sin jus med den kjærlighet, som kim
er den fødte jurist forlenet. Efter at ha læst min romerrets
opgave bebreidet han mig med rette -at jeg hadde
«trampet med tunge føtter i den romerske blomsterhave».
Det blev imidlertid ikke i den have, at Sigurd Bødtker
kom til at vandre. Før han fandt sit egentlige virkefelt,
giorde han endnu en utllugt; han gik ind i konsulatvæsenet,
74
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
