Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Hagerup: Politisk og personlig frihet - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 On Liberty. (1859)
2 Legum servi sumus ut liberi simus.
Politisk og personlig frihet.
hævdedes av mænd som Montesquieu, Kant og Fi c h t e
og som i nyere tid navnlig har vundet praktisk politisk be
tydning gjennem forkjæmpere som Bent ham, Stuart
Mill og Herbert Spencer. Navnlig Mills bekjendte
lille skrift om frihet l indeholder en veltalende programmatisk
utvikling av den liberale statsopfatnings ledende tanker.
Ingen av disse ståndpunkter egner sig imidlertid til en
sidig at fastholdes.
Det liberalistiske frihetsideal lar sig i virkeligheten siet
ikke gjennemføre.
Seiv om man vilde godta utgansgspunktet, at statens op
gave er indskrænket som oven nævnt, vil allerede denne op
gaves løsning kunne nødvendiggjore de videstgaaende indgrep
i den personlige frihet: Statens beskyttelse utad kan i et de
mokratisk samfund vanskelig tænkes uten gjennemførelse av
almindelig vernepligt, et indgrep i den personlige frihet, ved
siden av hvilket de tleste andre træder helt i skyggen. Eng
land har vistnok i det længste forsøkt at hjælpe sig uten at
paalægge sine borgere en saadan tvang; men nutidens erfa
ringer viser, at dette er en undtagelse, som nærmest bekræfter
regelen; og sluttelig har heller ikke England fundet den mo
ralske og sociale tvang tilstrækkelig til at kalde fri mænd
under fanerne.
Indad bestaar borgernes beskyttelse i retsordenen. Men
den frihet, som denne søker at sikre, er i virkeligheten mot
stykket til en vidtgaaende indskrænkning i den individuelle
frihet. Cicero sier træffende : «Vi er lovenes slaver for at
kunne være fri.» 2 Retsordenen optrækker grænser, indenfor
hvilke den hjemler handlefrihet, men grænserne seiv er bin
dende; og ved at optrække disse er lovenes tilblivelse under
kastet det samme spil av interesseraotsætninger, som i det hele
behersker samfundsutviklingen. er der en viss
konsekvens i anarkismens standpunkt, som forkaster enhver
retsorden.
Men ikke nok hermed: De to store hovedhjørnestene i
den liberalistiske retsorden: kontraktsfriheten og nærings
friheten (den «frie konkurranse») leder i sine yderste konse
kvenser til selve den individuelle frihets ophævelse: Kon-
85
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
