Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Hagerup: Politisk og personlig frihet - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
On representative Government". (1861).
Francis Hagerup.
tiget at staten skrider ind for at betrygge arbeidernes øko
nomiske stilling, og i hvilke former i tilfælde en saadan ind
skriden bør ske (alderdomsunderstøttelse, forsikring, hel stats
understøttelse eller hjælp til selvhjælp).
Med hensyn til undervisningsvæsenet vil der i
nutiden ikke være meningsforskjel derom, at staten ikke kan
forholde sig likegyldig til sine borgeres oplysning. Men hvor
langt skal den gaa i denne henseende? Hvilket maal skal
den stille? Og skal den indskrænke sig til at støtte og ut
fylde det private initiativ, eller skal den seiv helt overta un
dervisningen og som det hævdes av «enhetsskolens» til
hængere endog tvinge alle borgere ind i samme skole?
Om religionen bør være en statssak, er, som bekjendt,
gjenstand for meningsforskjel, likesaa ogsaa hvilke konse
kvenser statskirkesystemet maa medføre for borgernes rets
stilling.
At virke for sedelig het blandt sine borgere erkjendes
vistnok ingenlunde av alle for en statsopgave. Men mere
eller mindre har dog de fleste stater fundet det nødvendig at
motvirke drikkeondet. Her aapner sig imidlertid et vidt felt
for meningsmotsætninger, hvorved det absolute förbud med
fuldstændig ophævelse av den individuelle frihet paa dette
omraade betegner det videstgaaende standpunkt.
Ved disse spørsmaals besvarelse griper mange momenter
ind, og blandt andet vil baade tidsforholdene og de særlige
nationale forhold i de forskjellige lande kunne gjøre sig
gjældende. Saaledes har England med dets borgeres utstrakte
almenaand og store rigdomme kunnet overlate til privat ini
tiativ mange opgaver (f. eks. i stor utsträckning undervisnings
væsenet), som i andre lande maa övertages av det offentlige.
Demokratiet vil altid ha en tendens til at forhjælpe det
yderligstgaaende standpunkt til seier, fordi det i regelen vil
være det klareste og det, som lettest fattes av mængden.
Stuart Mill advarer i sit skrift om det repræsentative
styre 1 mot den tilbøielighet som demokratiske politikere
har til konsekvensmakeri, til at prøve alle enkeltspørsmaal
88
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
