Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hulda Garborg: Hiawatha og «den store fred»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hiawatha og «den store fred».
aarene bares navnene Hiawatha og Atotarho i stammeraadet
paa den irokesiske reservation1 i Canada.
Hiawatha blev, da forbundet var stiftet, adoptert av
Caniengafolket og han blev en stor og agtet høvding blandt
dem. Men i rang kom han efter Tekarihoken, som var
av nationernes ædleste blod. Tekarihokens navn lever ogsaa
endnu.
Derimot forsvandt Dekanawidads navn, fordi han ikke
ønsket efterfølger. «La andre ha efterfølgere, » sa han;, «jeg
er forbundets stifter; ingen kan gjøre min gjerning om igjen.»
Og det er sandt, at skjønt ideen var Hiawathas og han
var den første og den største, saa var Dekanawidad den som
tok hovedtaket i det konstituerende arbeide.
Men Dekanawidad har aldrig været omfattet med den
kjærlighet og ærbødighet av sit folk som Hiawatha, hvis milde
visdom og uendelige godhet har git ham navnet «indianernes
Messias>. Endnu idag er hans navn hellig for «de røde
barn» ; og hans taler i raadet og folkeforsamlingerne har
været husket og citert som ingen andens.
«Det store forbund» kom aldrig til at realisere Hiawathas
idé i dens helhet; blekansigterne kom med sine ildvaaben
og sit ildvand over de røde børns lande, og det vrænge
billede av en civilisation, som brændte og ødela hele den
gamle indianske kultur2, kom med nye idealer og nye love.
Og den samme civilisation har nu lykkelig og vel reducert
hele den talrike og stolte amerikanske race til nogen smaa
elendige llokker som sygner hen paa statens reservationer
eller gaar op i andre racer.
En av de største indre hindringer for forbundets vekst
var den, at der i hin tid ikke fandtes fremkomstmidler mellem
landene. Ikke alle fjeld var overstigelige, ikke alle floder
farbare, og man hadde ikke andet end sin nakne fot og sine
lette kanoer; hester fik de først senere. Det fortælles at Hia
watha for at avhjælpe dette begyndte at rense op floderne;
men ogsaa til det manglet han hjælpemidler. Hans tanke
var i det hele længer end hans arm.
1 Reservationer kaldes de landstrækninger hvor de overvundne indianer
stammer nu lever under statens beskyttelse.
Sml. bl. a. «Letters of Hernando Cortes» om Mexikos erobring.
155
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
