Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. J. Rækkebo: Forskjellige stadier i Belgiens nøitralitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. J. Rækkebo.
hinanden og altid søkt at vinde overhaand, har landet saa at
si været forutbestemt til at danne en støtpute mellem disse,
men samtidig ogsaa at være nøitralt paa grund av naboernes
motstridende interesser.
Allerede i 843 ved traktaten i Verdun oprettedes der mel
lem Germanien og Frankrike en grænsestat, hvorav Belgien
utgjorde en del. Helt fra det 9de aarhundrede tjener det alt
saa som barriere mellem to racer. Landet blir som følge
herav slagmark for to store ærgjerrigheter, men besidder
samtidig fordelen av at være møtested for to civilisationer.
Belgien kunde sluttet sig til den ene eller den anden av de
to naboer, men det har altid villet opretholde sin frihet. Det
har dog heldet mest mot den okcidentale kultur, hvilket viser
sig i middelalderen og paa en slaaende maate under renæs
sansen. Potitisk set forsøkte landet altid at unddrage sig
naboernes erobringslyster.
Allerede fra middelalderen av betragtet saaledes de flan
dernske grever England som sin naturlige bundsforvandte
mot eventuelle fiender. Ikke alene politiske hensyn, men
ogsaa økonomiske interesser bandt dem nærmere til England.
I den flamske nationalhelt Arteveides dage ser vi derfor,
hvorledes England blev Belgiens politiske forbundsfælle mot
Capetingernes ærgjerrighet, men ogsaa den uundværlige øko
nomiske allierte for landets rike fabrikker. I det hele maa
man betegne Arteveides politiske system som et slags væbnet
nøitralitet, og traktaten av 1328, som han sluttet med Eng
land og Frankrike, kan kun betragtes som en fastsættelse av
denne nøitralitet. Arteveides parti er allerede et nationalt
parti. Det har mot sig et fransk parti, hvis intriger i forbin
bindelse med franske troppers indfald bevirker, at Artevelde
paakalder Englands hjælp. Disse tendenser præciseres end
yderligere under hundredaarskrigen. Den franske fare blir
imidlertid nu for en tid sat ut av spillet.
Ved Karl den dristiges død i 1477 tapte landet haabet
om et sterkt nationalt dynasti. Hans eneste datters egte
skap med en Habsburg synes dog atter at gi landet en garanti
mot de franske kongers ærgjerrige planer.
Helt fra begyndeisen av hadde saaledes Belgien bevisst
heten om sin nationale individualitet. Snart skulde det
ogsaa faa øinene op for betydningen av sin nøitralitet.
164
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
