Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jeanne Auxerrc: Romain Rolland i Genf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ROMAIN ROLLAND I GENF.
(Oversat efter forf.s manuskript.)
For nogen tid siden utgav Romain Rolland i «Journal de
Genéve» et brudstykke av sine digte og fortællinger,
«Ara Pacis» (Fredens Alter), der begynder saaledes:
«De profundis clamans, fra hatets avgrund løfter jeg mot
dig min sang, du himmelske fred.
Armeernes hærskrik kan ikke overdøve den. Forgjæves
ser jeg stige dette blodige hav, som bærer vort skjønne Europas
lemlæstede legeme, og jeg hører den frygtelige vind, som bærer
sjælene bort.
Seiv om jeg blir alene, vil jeg være dig tro. Jeg vil ikke
ta del i den gudsbespottelige nadvernydelse av blodet. Aldrig
vil jeg nyde min del av menneskets søn.
Jeg er alles bror og jeg elsker eder alle, I mænd som
lever i en stakket stund, som I seiv berøver eder.
Maatte der op av mit hjerte springe ut et oljetræ paa det
hellige fjeld over hæderens laurbær og ekeblade, op i solen,
hvor cikaderne synger.»
Faa iianske forfattere har været mere populære, og jeg
tror ingen har været høiere skattet end forfatteren av Beet
hoven, Tolstoi og Jean Christophe. Faa har ogsaa staat
høiere i den franske literatur. Vi maa udelt beundre hans
tankers og følelsers renhet, hans oprigtighet og idealisme.
Der findes intet lavt og smaalig i hans verker. Som musik
kritiker, romanforfatter og professor ved Sorbonne var Romain
Rolland elsket, beundret, respektert.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
