Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Historisk digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anders Krogvig.
saa ofte er hentet fra overleveringen som fra samtidens folke
liv. Ogsaa i denne bok har vi først og fremst en folkelig
selvskildring gjennem traditionens symboliserende erindrings
billeder. «Jernbyrden» er som alle bøker av denne art paa
en gang en fortælling om fortid og nutid, det vil si om
det uforgjængelige og uforanderlige grundstof i folkesjælen.
Saa betydelig et kunstverk «Jernbyrden» end er, kan der
allikevel gjøres et par og det ikke helt nvæsentlige ind
vendinger mot utformningen. Boken er anlagt som en slags
pastiche, paa titelbladet staar det at historien om Jan Vibe
er «fortalt av Martin Eidjord, kirketjener i Høvaag sogn» ;
den har derfor ogsaa helt igjennem en utpræget sørlandsk
sprogtone, som Gabriel Scott kjender og vet at træffe næsten
bedre end nogen anden. Men tiltrods herfor har han med
übønhørlig konsekvens gjennemført den nye retskrivnings
haarde konsonanter utenfor de egentlige replikker, som er
git i uforfalsket dialekt. Jeg kan ikke tro at denne sprog
dragt i det hele tat kan gjøre sig i en sørlandsk folkelivsskil
dring, seiv om ikke som her er tilfælde fortællingen er lagt
i folkelig fortællers mund. Vilhelm Krags sikre og intime
skildringer derbortefra vilde utvilsomt tape sit præg av lyte
fri og übetinget troværdig kunst ved at utsættes for en lig
nende haardhændt sproglig behandling. Men endnu uhel
digere blir en slik tvetungethet i en bok som «Jernbyrden»,
hvor liver sætning skal illudere et folkeforedrag, hvis grund
tone er meget forskjellig fra den som har fremtvunget den
n3re norske retskrivning. Det er umulig at forståa hvilken
glæde en fortåtter kan ha av en slik barbarisk lemlæstelse
av sit eget verk. Helt vellykket er pastichen heller ikke,
forsaavidt som Martin Eidjord i bokens sterkt bevægede par
tier kommer lovlig langt i bakgrunden. Et hovedavnit som det
da Jan Vibe og søskenbarnet gjør sin tunge reise for at redde
Anne og Alets liv, er næsten helt igjennem fortalt og ud
merket godt fortalt av Gabriel Scott, ikke av Martin Eid
jord.
Men ellers er der ikke andet end godt at si om Gabriel
Scotts nyeste verk. «Jernbyrden» er en av de rikeste og eien
dommeligste av de ikke faa gode norske bøker, som sidste
høst bragte.
De hændelser som der her fortælles om, foregåar i en sør-
186
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
