Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Mellemfolkelige retsmidler - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. L. Lange.
Meget omfattende kan den selvfølgelig ikke bli. Det
fremgaar av hvad der ovenfor er sagt om de nugjældende
voldgiftstraktater, det fremgaar ogsaa av de mange mislyk
kede tiltak til voldgiftstraktater som historien melder om.
Veien frem til voldgiftsforpligtelse er bestrødd med ikke rati
ficerte traktat-utkast.
Lærerikest er de engelsk-amerikanske traktaters historie.
Jeg opholder mig ikke saameget ved traktaten av 1897; den
strandet nemlig udelukkende paa politisk motstand i det
amerikanske senat. Efter endnu et mislykket tiltak i aarene
1904—05, fik endelig Elihu Root i 1908 avsluttet og ratificert
en stor mængde traktater over 20, deriblandt med alle
stormagter undtagen med Tyskland og Rusland. Men disse
overenskomster repræsenterer det tarveligste minimum: bare
tvist av juridisk art (traktat-fortolkning) skal underkastes
voldgift, og seiv ikke den, hvis en av parterne finder at tvisten
berører dens livsinteresser, dens uavhængighet eller ære og
heller ikke angaar nogen tredje stats interesser.
I 1911 forsøkte Roots efterfølger Mr. Knox, under Tafts
præsidentskap, at naa et stykke længere. Der blev i dette
aar undertegnet traktater med Frankrike og med Storbritan
nien, hvis maal skulde være at «utvide omraadet for og for
pligtelsen til den voldgiftspolitik» som var fastslaat i traktaten
av 1908, «dels ved at ophæve visse undtagelser i denne trak
tat, dels ved at skape midler til fredelig ordning av alle
tvistemaal». De to traktater repræsenterer kanske det mest
gjennemførte forsøk som hittil er gjort i nogen traktat 1 paa
at trække en grænse for de tvistemaal som egner sig til av
gjørelse ved voldgift. Disse blev defineret saaledes : «inter
nationale anliggender i hvilke parterne er interesseret paa
grund av et retskrav, reist av den ene mot den anden, i kraft
av traktat eller paa anden maate, og som er egnet til retslig
behandling («justiciable») fordi de kan avgjøres efter rettens
eller billighetens grundsætninger». Definitionen er ikke
enkel og letfattelig; men den er jo ogsaa beregnet paa juri
ster. Parterne avtalte videre at indsætte, nåar tvist opstod,
1 Muligens bør den dansk-franske traktat av 9de august 1911 nævnes ved
siden av; men den gaar ikke paa langt nær saa vidt som de amerikanske
traktater vilde gaat, om de var blit ratificert.
Men hvad skulde denne kunne gaa ut paa?
198
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
