Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Mellemfolkelige retsmidler - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mellemfolkelige retsmidler.
holder sig retten til at handle uavhængig i den sak tvisten
gjælder, nåar kommissionens rapport foreligger».
Hovedleddet i denne organisation er den permanente
kommission traktaten opretter, som altsaa staar færdig til
at gripe ind for det tilfælde at en tvist bryter ut. Dette er
kanske endnu væsentligere end bestemmelsen om at enhver
tvist kan bringes ind for kommissionen. Ti det gir mulighet
for den raske handling som saa ofte er nødvendig, netop
overfor de alvorligste kriser. Og staterne har kunnet gaa
med paa dette, fordi der intet er foregrepet med hensyn til
deres yderste ret til dog at gaa til krig.
31 stater har nu overfor ialfald én anden stat bundet sig
til dette system; 5 andre stater, deriblandt Tyskland, Øster
rike-Ungarn og Belgien, har erklæret sin tilslutning «i prin
cippet».
Vil det være mulig at overføre denne organisation, som
altsaa har fundet saa sterk anerkjendelse mellem staterne
enkeltvis, til det mellemfolkelige samfund i sin helhet?
Der reiser sig her meget vanskelige psykologiske proble
mer. Det fredelige civilisatoriske princip som sigter paa utjev
ning av tvistigheterne, paa løsning av knuterne, møtes i skarp
konflikt med det militære magt-princip, som betoner motsæt
ningerne, som helst vil hugge knuterne over, og som derfor
kræver en øieblikkelig argiørelse av enhver tvist med ultima
tum og mobilisering som trumf i bakhaand under den diplo
matiske forhandling. Det vil bero paa tilstanden efter krigen,
paa de erfaringer folkeslag og statsmænd gjør under krigen
og gjennem fredsforhandlingerne, om de vil gaa med paa
kravet om en utsættelse av de yderste krigsforanstaltnin
ger. Det har vist sig ialfald én gang at en slik utredning av
en upartisk instans har avverget krigen: efter Doggerbank
affæren i 1904, da Rusland og England var helt ute paa
randen av en krig.
Det bør kanske uttrykkelig tilføies at der ingen motsæt
ning er mellem kravet om en retsavgjørelse for visse saker
og kravet om en utsættelse av de yderste foranstaltninger, de
som kan føre til krig: det ene krav utfylder det andet. Dette
fremgaar ogsaa tydelig nok av de amerikanske traktater, som
ialfaldderhvorder allerede bestaar en voldgiftstraktat for
utsætter voldgiften som alternativ til undersøkelses-processen,
201
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
