Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Mellemfolkelige retsmidler - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. L. Lange.
forslagsstiller, paa den interparlamentariske konferanse i Genf
tyskeren Zorn, og nu under krigen er det i Tyskland blit
fremhævet hvor nødvendig det er at skape en international
appel-instans for ordningen av de mange gjældskrav som
stod uavgjort rundt om i utlandet da krigen brøt ut, og som
fordringshaverne skal prøve at drive ind nåar freden kom
mer. En slik instans vilde være et sidestykke til den internationale
prisedomstol som Haag-konferansen i 1907 virkelig fik opret
tet, men hvis ratifikation ikke hadde latt sig gjennemføre før
krigen, saa vi nøitrale ikke har kunnet nyde godt av den
retsbeskyttelse den vilde ha skaffet os.
Vistnok er en fredelig avgjørelse av begge disse klasser
av rets-tvister nærmest en likvidation av krigens eftervirk
ninger og for saa vidt at sammenstille med arbeidet for at
humanisere krigen. Men ogsaa i denne begrænsede form
vilde institutionen yde uvurderlige tjenester, og en fast dom
stol, seiv om oprettet for et begrænset felt, vilde let kunne an
vendes ogsaa for andre opgaver.
Men tilstrækkelig vilde en slik institution ved siden av
voldgiftsdomstolen i Haag aldrig bli. Der maa, om folkene
skal føle nogen tryghet i retsorganisationens ly, kræves ikke
bare krigs-likviderende, men ogsaa krigs-forebyggende institu
tioner. Den krise som gik forut for verdenskrigens utbrud,
klarla med forferdelig tydelighet at en av hovedgrundene til
krigsutbruddet, kanske den i sidste haand avgjørende grund,
var, som professor Walther Schiicking har uttrykt det, man
gelen av en organisation som var istand til at avbøie krisen,
saa man var kommet unda de panik-stemninger og derav
flytende overilede beslutninger som mobiliseringer og troppe
koncentrationer fremkaldte baade hos statsmænd og i de
brede folkelag.
Hvordan møtes nu en international krise? Ene og alene
med diplomatisk forhandling. Ide seks europæiske stormag
ters hovedstæder sitter seks forskjellige corps diplomatiques,
én utenriksminister og fem ambassadörer. Bare én av disse,
utenriksministeren, kan fatte en beslutning paa egen haand ;
alle de andre maa, før de kan gi et endelig svar, først «ind
hente instruktioner» hos sin utenriksminister. Saa forhandles
der da om de samme spørsmaal paa seks forskjellige steder,
mellem seks forskjellige sæt, hver paa seks personer. Kan
204
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
