Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Richard Dehmels: To mennesker - 4 - 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og to sjæle synger: En sjæl der lever
Richard Dehmels.
vel mellem stjerner og soler og himler og maane
og endelig vil den sit væsen os laane :
og bølgerne bruser forbi med mod som forynger
menneskehjerter! To sjæle synger
Og dal og tjeld i rolig, blaa-blek pragt
og gjennem trærne stjerneblomster stumme
og lydløs, over vide verdensrummet
utstrækker natten sig til hvile lagt.
Og nu er snart det tunge fuldbragt;
alt høres fjernt og dumpt lokomotivet
som slog i sneen hjerteslagets takt
jernhardt og kaldt som selve livet.
Og hett, med smil, av hellig løgn dog givet
en kvinde hvisker : Nu kan du gaa
her hvor vi end i himlen skrider
jeg sier rolig hun stanser braat, maa staa,
og stemmen brister; hendes hænder glider
beskyttende et moderskjød,
hun prøver spøke i sin hjertenød :
i haabet at vi atter møtes maa.
Nei ikke slik! og manden favnen vider:
Nei ikke slik! ja graat du, min
aa se : fra dypest hjertekilde
flyter min tåare hett i din -
og se: forklaret, med et glorieskin
ifrå dit håar, det svarte, nattevilde
staar jeg for dig og sverger dig
at aldrig denne klarhet ender. Nei :
se mørket gjemmer sig i mine hænder
som om et ly det fandt for det som blænder*
mot stjernerne jeg stirrer uten drøm !
Aa føl denne lykkestrøm:
aner du den, verdenspligten ?
246
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
