Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Fra William Shakespeares ungdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra William Shakespeares ungdom.
svalgange eller gallerier, men neppe uten tilknytning til det
antikke amfiteater. Hvad der drev William Shakespeare til
teatret, var ikke alene vanskjæbne og eventyrlyst, men ogsaa
en medfødt begavelse, for hvilken Londons teaterverden netop
dengang laa aapen som et færdigdannet, vidunderlig av
passet rede. En sværm av høitbegavede unge digtere og
skuespillere var ifærd med at skape et nyt nationalt drama,
for et publikum som var et av de mest skuelystne i verden,
og som vilde ha stadig ny oplevelse, ny spænding, og hurtig
utløsning av spænding, under en seierrik, skjæbnerik, for
England og Europa avgjørende krig. Paa teatret, der kunde
han drømme sig væk fra sin egen skjæbne og laane andres.
Han som hadde forspildt sin ungdom, fik hundreder av
liv i erstatning. Han som uten held hadde forsøkt sig, som
det synes, i den ene obskure løpebane efter den andre,
fandt her at alle karrierer stod ham aapne, fra stoddernes til
de mest kongelige. Her kunde han gaa ut av sit eget skind,
drage frit om i verden, til fjerne tider og lande, ta paa sig
frem mede menneskers skikkelser og skjæbner. I dem alle
kunde han gjemme sig seiv og glemme sig seiv for en stund.
Og atter igjen for en stund. Altid videre dreves han, bort
fra sig seiv, ind i de andre. Han var ikke længere
William Shakespeare, sin fars skuffede haab, han var hvem
somhelst, han var al-menneske. Alt kunde han opleve, og
han forsøkte at opleve alt, til gjengjæld for at skjæbnen hadde
forundt ham at opleve saa litet. Den høieste lykke i kjær
lighet, ære og magt, de mest høitstræbende menneskers livs
bane, de blev hans! Livet i dets høieste stigning, hvor menne
skenaturen kjæmper med selve skjæbnen (Nature at strife
with Fortune), en ustanselig strøm av tilskikkelser vilde
han opleve, mens han ilygtet fra sig seiv.
Han som i sin trang til den fulde, den høieste kjærlighets
lykke hadde maattet la alt haab fare, han fandt i sin ung
doms verker en smerteblandet fryd i at aande liv av sit liv
i en lang række av elskende par, hvori hans, William Shake
speares, kjærlighets-længsel lever for alle tider. Romeo og
Juliet, Bassanio og Portia, eller Brutus og hans Portia, Ham
let og Ophelia, Othello og Desdemona, hvem føler ikke at
der i Shakespeares skildring av kjærlighet mellem mand og
kvinde er en glød og ofte en tragisk smerte, som beror paa
265
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
