Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Fra William Shakespeares ungdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19 Samtiden. 1916.
Fra William Shakespeares ungdom.
William Shakespeare hadde opgit sit eget liv for at vinde
andres. Han vandt sit liv ved at tape det. Gjennem selvfor
glemmende hengivelse, gjennem selv-forvandlingens kunst
vandt han, ikke et upersonlig, men et mangepersonlig,
hundredstemmig liv, en av de høieste tilværelses-former, som
kan leves paa denne jord.
Og han vandt litt efter litt mere. Ære og mynt. Og dertil
mægtige velyndere, som hertugen av Southampton og vistnok
ogsaa dennes endda mere høitstaaende ven, jarlen av Essex,
begge riddere uten frygt, om ikke altid uten daddel. En skue
spiller hadde dengang ingen tryghet, ingen arbeidsfred, uten
ved at stille sig under en høi adelsmands beskyttelse. I disse
lorders kreds blev Shakespeare indfangen ; sammen med dem
var det at han i en række av aar med liv og sjæl levet med i
Englands store verdenskamp, den som avspeiles i ikke min
dre end ni store historiske skuespil, der ender med et billede av
Englands heltekonge, Henrik den femte, seierherren ved
Agincourt.
Sin første ungdoms uavrystelige vanskjæbne hadde Shake
speares geni forvandlet til vinding. Atter og atter i hans liv
var det motgang, som drev ham høiere og dristigere tilveirs.
Den første gang var da han blev nødt til at forlate sin hjem
stavn og slaa ind paa en uviss levevei i London, allerlavest
paa lykkens stige. Den anden gang var i tiden omkring
den store pestepidemi, da teatrenes lukning nødte ham
til at avbryte sin virksomhet som dramatisk forfatter og til
gjengjæld lægge al sin kraft paa at skrive sonnetter og lyrisk
fortællende digte. Den økonomiske og moralske krise, han
gjennemgik i disse aar (1592—94), blev et merkepunkt i
hans liv. Gjennem de to digte om Venus og Lucretia vandt
han den unge jarl av Southamptons venskap og hjælp.
Det er ikke ganske umulig at en del av venskaps-sonetterne
er rettet til denne adelsmand, saaledes som adskillige forskere
har ment. Men jeg holder det for sandsynlig, at Shakespeare
har skrevet sonnetter til en anden og mindre høitstillet ven, før
han gjorde Southamptons bekjendtskap. Der er neppe nogen
nødvendighet for at anta at alle venskaps-sonetterne er rettet
til en og samme ven. Den yderst fortrolige tone i adskillige
av disse digte gjør det vanskelig at tænke sig at de er rettet
til en mand, som stod høit over ham i social stilling, hvor-
267
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
