Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Hambro: Det irske spørsmaal. I. Forutsætninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o’Briens ord gir et utgangspunkt.
Det irske spørsmaal.
søkte Napoleon og Talleyrand for at konferere om en fransk
landgang til støtte for en irsk reisning. I 1803 kom Emmet til
bake til Dublin. 3000 £ hadde han selv, 14000 £ fik han
laane; han kjøpte vaaben og samlet frivillige, satte igång en
vaabenfabrik, anla vaabendepoter, utstedte proklamationer
hvori der blev git løfte om at liv, eiendom og religionsfrihet
skulde garanteres. Den 23de juli begyndte reisningen med
at Irlands Lord Chief Justice, Lord Kilwarden blev slaat
ihjel. Og den 20de september blev Robert Emmet hængt
efter at ha holdt en efter traditionen vidunderlig tale fra
skafottet. Hans ældre bror, Thomas Addis, som ogsaa hadde
været en av lederne for United Irishmen, og som i 1802
hadde været med paa at stille en frivillig irsk bataljon til
disposition for Napoleon, släp i 1804 over til New York, hvor
han blev en av staternes berømteste advokater.
Dette virvar av opstande og reisninger fra tiaar til tiaar
og hundredaar til hundredaar forvilder ved første øiekast
den fremmede, og han har vanskelig for at finde et utsigts
punkt som kan gi ham overblikket.
Den kjendte advokat og forfatter, siden grundlæggelsen
præses for the Irish Literary Society, R. Barry o’Brien, sier
i en av sine bøker: «Hvis den spanske armada hadde været
heldig for 300 aar siden, vilde England kanske nu ha været
styret av spaniere og katoliker i Spaniens interesse. Sæt at
der var en spansk koloni eller efterkommere av en spansk
koloni i Northumberland og Cumberland, en koloni som
fik alt det brød og al den fisk som spanierne hjemme kunde
avse, mens resten av England bestod udelukkende av eng
lændere og protestanter som hugget ved og bar vand for de
privilegerte klasser sæt sier jeg at dette var saa, og De
vil ha noget av en paralel til forholdet med det engelske
styre i Irland.» x
Et andet har man i Chamberlains ytring i den be
rømte Islington-tale i juni 1885:
«.Teg tror ikke at det store flertal av englændere härden
fjerneste forestilling om det system hvorunder dette frie folk
Dublin Castle and the Irish People» (London 1909) s. 17.
287
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
