Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Hambro: Det irske spørsmaal. I. Forutsætninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. J. Hambro.
dem. De var som anatomies of death, de talte som gjen
færd der roper fra gravene; de aat aadsler, lykkelige nåar
de kunde tinde dem, ja og hverandre snart efter; for seiv
ikke lik sparte de nåar det gjaldt at fly døden.» Efter
Holinsheads ord «blev folket ikke alene tvunget til at æte
hester, hunder og kadavere, men slukte ogsaa lik, hvilket man
har flere eksempler paa. Landet seiv, som før disse krige
var folkerikt, vel beboet og rikt paa alle Guds gode velsig
nelser, da det bugnet av korn, var fuldt av kvæg, vel for
synet med fisk og andre varer, er nu blit saa goldt baade
paa folk og fæ at den som reiste fra den ene ende av Mun
ster, like fra Waterford til mundingen av Smeereweeke, og
det er omtrent seks snes mil, han vilde ikke se mand eller
kvinde uten i byer og stæder; og han vil ikke se andre dyr
end ulv og ræv og andre griske bæster, og mange av dem
laa døde av sult, og de som var igjen, var draget derfrå».
«Fra Dingle til Rock of Cushel, sa en irsk annalist,
«kunde det aar ikke høres ko som brølte eller plogmands
røst. Sir Richard Percies tropper lot ingen aker, ingen hest,
intet hus übrændt mellem Kinsale og Ross. Kaptein Har
vies tropper gjorde det samme mellem Ross og Rantry. Sir
Charles Wilmots tropper drog uten motstand ind i en irsk
leir hvor de ikke fandt andet end saarede og syke mænd,
hvis plager og hvis liv soldaterne endte. Han forsikrer os
seiv at da lordpræsidenten hadde hørt at Munster-flygtning
erne var skjult i visse dele av provinsen, dirigerte han sin
styrke dit hen, brændte alle huse og alt korn, tok stort bytte,
herjet landet og dræpte alt mandkjøn der. Derfrå drog han
til andre dele av landet, hvor han gjorde det samme, og han
lot ikke efter sig mand eller dyr, korn eller kvæg, uten det
som var ført til faste borge. Længe før krigen var over, blev
det forsikret Elisabeth at hun hadde ikke andet end aske og
aadsler at styre over. Man skrøt av at i hele Desmonds
store land var der ikke en by, borg, landsby eller gaard som
ikke var brændt; og en høi britisk embedsmand regnet i
1582 at paa seks maaneder var mere end 30 000 mennesker
sultet ihjel i Munster foruten de som blev hængt, eller som
omkom ved sverdet.
«Erkebiskop Usher beskriver senere hvorledes kvinder
pleiet at ligge og vente paa ryttere som kom forbi, og at
292
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
