Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Hambro: Det irske spørsmaal. I. Forutsætninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. J. Hambro.
«Irland for de irske» og en tilfreds irlænder staar næsten
ikke for mig som en landsmand.»
Og hvorledes de selvstændige irske parlamentsmedlemmer
ser paa unionen og sit arbeide i Westminster, er klart uttrykt
av en av dernest fremskutte blandt dem, Mr. T. W. Russell
«Ireland and the Empire» (London 1901 s. 111 IV). «De irske med
lemmer repræsenterer et fremmed element i Underhuset. Deres
nærvær maa bevirke inflammation i det politiske legeme og al
mindelige forstyrrelse i institutionens arbeide. Og det er tilsigtet
at dette skal være saa. Praktisk sier irlænderne til England:
«Dere ødela vort parlament i 1800. Ødelæggelsen av denne
nationalförsamling blev gjennemført med den mest üblufær
dige bestikkelse, intimideren og korruption. Irland har al
drig tilgit denne store forgaaelse. Dere styrer os ikke ved
kjærlighet eller hengivenhet, men ved vold og bedrag. Firti
tusen mand under vaaben er nødvendige for at opretholde
eders herredømme. Vor loyalitet er tvungen og uvillig. Vi
ønsker at reise hjem og styre vort eget land det land vi
elsker og alene bryr os om. Dere kan holde os tilbake her
med magt, men i saa fald faar dere betale hvad det koster. Vi
villægge os op i hver mindste filleting av de britiske anliggender
hjemme og ute. Om vi ikke kan styre vort eget land,
saa skal vi se til om vi ikke kan gjøre Englands parlamen
tariske styre og regjering til en skive for den hele verdens
latter. Det nytter ikke at skjule det. Dette er stillingen.»
Naar man vil forståa irsk-engelske forhold, er det ikke
uvæsentlig at vite hvorledes den engelske skoleungdom blir
opdraget til at se paa irlænderne.
A. S. Green sier i forordet til anden utgave av sit
grundlæggende arbeide «The Making ofIreland and its Undoing
1200—1600» (London 1909 s. XV): «En irsk* videnskapsmand
nævnte for mig at jeg av hensyn til velvilje skulde utelate
visse relleksioner over moderne engelske versioner av irsk
historie; den nævnte herre tok sine bemerkninger tilbake
efter et besøk i England, hvor han fik se de virkninger man
opnaar i skolerne ved at undervise i slike bøker. Er det
296
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
