Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Guldet som værdimaalestok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bredo Morgenstierne.
en forskjel som altsaa er langt mindre end værdiforskjellen.
Og endda er forskjellen mellem de disponible og paa mar
kedet frembudte guid- og blymængder av grunde, som det
er unødig at redegjøre for, paa langt nær saa stor som mel
lem de aarlige produktionsmængder, men kan kanske sættes
til noget i retning av 1: 400. Med forskjellen i «sjeid en het»
i denne forstand kommer vi saaledes ikke langt.
Hvad endelig angaar henvisningen til produktion s
omkostningerne, falder denne begrundelse væsentlig sam
men med den klassiske socialøkonomis lære, hvorefter en
vares gjennemsnitspris gjennem længere tid avhænger av
produktionsomkostningerne. Den nyere tid har imidlertid
utdypet denne lære paa en maate, som i en viss forstand
vender op og ned paa den, idet den gjør gjældende, at det
efter det dypestliggende aarsaks- og virkningsforhold ikke er
produktionsomkostningerne som bestemmer produktets byt
teværdi, men denne som bestemmer produktionsomkostnin
gerne, det vil si, bestemmer, hvor meget det lønner sig at
betale for de raastoffer og andre arbeidsmidler, som trænges
til varens fremstilling. For at benytte et klassisk eksempel:
det er den høie vurdering av Tokayervinen, som gjør de vin
bjerge, som frembringer den, saa værdifulde, ikke omvendt.
Jeg kan umulig her gaa- dypere ind i materien. Det maa
være nok at si, at der for de fleste og vigtigste varers
vedkommende, der likesom guldet og blyet har en flersidig
anvendelse, gjør sig et vekselvirkningsforhold gjældende mel
lem produktets og produktionsmidlernes værdi. Men den
dypeste og varigste bevægelsesretning er den, som utgaar Ira
menneskenes subjektive vurdering av produkterne, bruksgjen
standene, av den glæde og nytte de linder at kunne ha av
dem. At denne vurdering ogsaa paavirkes av det disponible
forraads størrelse og derigjennem indirekte av offeret ved
dette forraads tilveiebringelse, er en side av saken, som jeg
her maa la ligge.
Det er efter det forklarte ikke tvilsomt, at den over
ordentlig høie guldværdi staar i nøie sammenhæng med
menneskenes høie vurdering av guldet paa grund av deltes
iboende egenskaper. Men at menneskene gjennemsnitlig set
skulde ha 6000 gånger saa megen glæde og nytte av en guld
klump som av en blyklump av samme vegt, kan jo synes
316
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
