Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Guldet som værdimaalestok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bredo Morgenstierne.
civiliserte verdens skarpeste og klareste hoder arbeidet paa
at belyse problemerne og løse traadene ut fra hinanden.
Og end nu er langtfra enighet opnaadd seiv paa mange av
de vigtigste punkter. Tvertom, kunde man næsten si: Der
var nemlig en tid, da det saa ut til, at man var naadd til en
viss klarhet. Det var den klassiske engelske socialøkonomis
tid. Navnlig paa socialøkonomiens egentlige kjerneomraade,
værdi- og pris-teoriens, uttalte f. eks. Stuart Mill den over
bevisning, at videnskapen her i stort set hadde sagt sit sidste
ord, at der bortset fra detaljundersøkelser ikke var mere at
forske efter eller strides om. Og dog har netop paa dette
omraade de nyere forskninger gjort en hel revolution. Hele
grænsenytte-teorien og læren om nutids- og fremtidsgodcr
med hvad dermed hører sammen, har væsentlig fortrængt
den klassiske værdilære, og vi ser nu helt anderledes paa
disse spørsmaal end for vel et halvt aarhundrede siden. Men
de nye løsninger har saa igjen skapt nye problemer, nye
tvil og ny strid. Det er som en oprotning av bunden av et
bassæng, hvor våndet var kommet til hvile og var blit klart;
nu er vi vistnok naadd dypere ned, men kan endnu ikke si,
at vi ser klarere.
Den uklarhet, som i vore dage raader i gnldspørsmaalet,
synes jeg er et godt eksempel paa denne tilstand. Man var
jo paa dette punkt tilsyneladende kommet til en viss ro.
Guldet hadde efterhaanden hævdet sin enestilling som den
civiliserte verdens værdimaalestok og som det internationale
betalingsmiddel, man hadde i bakhaanden, nåar kreditlen og
opgjøret av fordringer og motfordringer ikke slog til. Den
sidste konkurrent, det hadde overvundet, var sølvet, som
i sidste fjerdepart av forrige aarhundrede sank overordentlig
sterkt i værdi. Man var i teori og praksis saa omtrent kom
met til enighet om bimetallismens eller den dobbelte mynt
fots übrukelighet, og med undtagelse av Kina hadde vel om
trent alle vigtigere lande praktisk talt antat guldmyntfoten.
Man var ogsaa saa nogenlunde enig om den rolle guldfor
sendelser landene imellem spiller med hensyn til handels
balanse og vekselkurs og om betyd ningen av de seddel
utstedende bankers inden- og utenlandske guldbeholdninger
som sikrende sedlernes fulde metalværdi og som støtte for
forretningsstanden i dens utenlandske forretningsforbindelser
318
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
