Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Guldet som værdimaalestok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bredo Morgenstierne.
overalt og til alle tider vil si nøiagtig det samme. Man
tænke sig, at forretningsverdenen eller ingeniørerne skulde
arbeide med kilo-lodder, som kanske varierte med 100 gram,
eller metermaal, som varierte med 20 centimeter! Det vilde
jo føles som rent utaalelig. Men den samme uforanderlig
het, som man kræver av vegt, længdemaal etc , vilde man
jo helst ogsaa finde hos det værdimaal, hvori alle priser, alle
lønninger, alle ydelser av enhver art skal beregnes. Den
som f. eks. kjøper paa et halvt aars kredit, vet jo i virkelig
heten ikke, hvad han kommer til at betale, hvis han maa
regne med, at det værdimaal, hvorefter betalingen skal be
regnes, forandrer sig i løpet av det halve aar. Fabrikanten
som planlægger produktionen med bestemte avsætningspriser
for øie, arbeider delvis i blinde, hvis han maa regne med, at
værdimaalet forandrer sig i mellemtiden mellem planlæg
gelsen og avsætningen. Endnu værre ved gjældstiftelser av
længere varighet, fordi en merkbar forandring i værdimaalets
værdi her er sandsynligere. Stiger værdimaaleren i værdi,
lider debitor tap, i motsat fald faar kreditor mindre, end
han skulde ha. Og gaar værdimaaleren jevnt nedover, med
fører dette store tap og savn for alle som sitter med fast løn.
Det er derfor let nok at bli enig om, at en uforanderlig
værdimaalestok vilde være idealet. Men likesaa sikkert er
det, at saasandt man vil bruke en enkelt gjenstand eller
vare, korn eller kvæg eller guid eller sølv eller hvad man
vil vælge, som værdimaalestok, kan dette ideal umulig naaes.
Ti en enkelt vares eller gjenstands bytteværdi vil si dens
evne til i bestemte kvanta at ombyttes med, altsaa dens
kjøpeevne likeoverfor alle mulige andre varer eller tjenester.
Med andre ord, skal man ta det nøiagtig, saa kan ikke en
eneste vares bytteværdi forandres, uten at samtidig alle andre
varers bytteværdi forandres. Har der verden over været en
siet kornhøst, saa har kornprisen av grunde, som det her
er unødig at komme ind paa, en tendens til at stige. Men
dette vil jo kun si, at alle andre varers og tjenesters bytte
værdi eller kjøpeevne forsaavidt synker, saa man nu alt
andet ellers like for samme kvantum eller ydelse faar
mindre korn end før. At guldet danner værdimaalestok og
omsætningsmiddel, hindrer det ikke fra i saa henseende at
dele skjæbne med alle andre varer. Ogsaa for et kilo guid
320
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
