Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Guldet som værdimaalestok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guldet som værdimaalestok.
kunde i et saadant land nok benytte sig av et i sig seiv
værdiløst cirkulationsmiddel, et saadant alene med en navne
værdi hvilende paa tillid til statens autoritet og dens evne
til at sikre denne navneværdi eller fiktive værdi frem igjen
nem tiderne. Dert som under et saadant system mottar en
tikroneseddel i betaling, mottar i virkeligheten en av staten
garantert anvisning paa et vist kvantum av hvilkesomhelst
forbruksartikler efter dagens priser. Systemet vilde ganske
vist medføre enkelte fordele; man kunde helt undvære gul
det til myntbruk og fik saameget rikeligere derav til indu
strielt og kunstnerisk bruk; man slåp ogsaa tapet ved slita
gen, fordele som Adam Smith belyste med det bekjendte bil
lede, at det vilde være, som om man kunde lægge landeveiene
i luften og saa opdyrke det terræng, de hittil hadde optat. Hvad
den økede stabilitet i prisnivaaet angaar, er jeg i større tvil.
Om nogen værdimaalestok kunde der under en saadan ord
ning efter mit skjøn overhodet ikke tales. At f. eks. et kilo
smør koster 3 kr. og et kilo sukker 1 kr., fortæller os under
en saadan ordning ene og alene, at smør er værd sin tre
dobbelte vegt i sukker. Krönen blir en regningsenhet og
seddelen et uttryk for varernes og ydelsernes bytteværdi,
intet maal for den. Det er klart, at varernes og ydelsernes
bytteværdi ogsaa under en saadan ordning vil ændres i for
hold til hinanden. Men for en hævning eller sænkning av
det hele prisnivåa skulde der ganske vist under en saadan
ordning teoretisk set ikke være nogen nødvendighet. Prak
tisk talt vilde dog prisnivaaets stabilitet være avhængig av,
at man kunde gjøre sig helt herre over antallet av cirkulerende
sedler og anvendelsen av kreditmidler, saaledes at likevegten
mellem hvad der blev frembudt av betalingsmidler paa den
ene side og av varer og tjenester paa den anden, ikke blev
rokket. Jeg vil ikke bestride muligheten herav, men tror
dog, at det vilde være yderst vanskelig.
Jeg tillægger imidlertid hele dette tankeeksperiment litet
praktisk værd, fordi overhodet intet land er et økonomisk
isolert land, men tvertom den hele civiliserte verden staar i
den mest intime indbyrdes økonomiske forbindelse, og der
for et ombytningsmiddel og et værdimaal, som duer, maa
være et, som duer paa verdensmarkedet og i de internatio
nale forretningsforbindelser. Foråt forholdene her skulde
327
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
