Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Hambro: Det irske spørsmaal. II. Forhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det irske spørsmaal.
I det samme aar døde Ruaidhri, den sidste nationale
storkonge, og brøt normannerne ind i Irland.
Det er ikke uten visse ironiske fornemmelser man ser
de ivrige protestantiske ulstermænd anføre som hjemmel for
det engelske herredømme i Irland en pavebulle, og til og
med anføre denne bulle som et indirekte vidnesbyrd om
britisk langmodighet. Men det blir virkelig gjort. I den
meget repræsentative antologi «Against Home Rule» som i
1912 blev utgit med en introduktion av Sir Edward Ca r son
og forord av Bonar La w, findes der ogsaa et «historisk til
bakeblik» av J. R. Fisher. Det heter her:
«Folkelig veltalenhet vil ha det til at England altid har været paagaaende
og ivrig med hensjui til at faa Irland indlemmet i riket; men akkurat det
motsatte har i virkeligheten været tilfælde. Fra pave Adrians bulle, Lauda
b ili ter, i 1154, som gav Henrik II overhøihet over Irland, men som Henrik
lot übenyttet i 17 aar, indtil den irske petition om en legislativ union i 1703,
som blev übesvaret i næsten et aarhundrede, har de karakteristiske træk for
engelsk politik i Irland snarere været vaklen og übeslutsomhet end iver efter
at gaa paa.»
Denne eiendommelige opfatning av historiske forhold vil
nedenfor bli belyst. Det er her nok at minde om at pave
Adrian (IV Nikolaus Breakspere) er den eneste englænder
som har sittet paa pavestolen; denne omstændighet, og den
irske kirkes ovenfor omtalte frie stilling til pavemagten, kunde
vel forklare en bulle som den Mr. Fisher omtaler; men nyere
historikere har forgjæves søkt at konstatere om denne bulle
og andre av samme art har eksistert. Mrs. John Richard
Green skriver («Irish Nationality» 100 f.):
«Endnu et bedrageri var utstedelsen av pavebuller som
efler den moderne forskning synes at ha været rene falskne
rier. De gav Henrik overhøihet over Irland og blev beredvillig
akceptert av de indtrængende og deres efterfølgere. Men de
blev ikke godtat av irske annalister og forfattere som i de
følgende tre hundrede aar ikke nævner bullerne.»
Hvorledes det nu end har sig med pavebrevet, sikkert er
det at Henrik II i 1169 gav Richard de Clare, jarl av Pem
broke, almindelig kaldt Strongbow, tilladelse til at trænge
349
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
