Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Av Ole Rings papirer. Kunde man undgaat riksretten?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Av Ole Rings papircr.
at under hvilken som helst Løsning ved Antageisen af et af
Forslagene om Statsraadssagen vilde Ministerforandring finde
Sted (han udtalte ikke, at denne kun skulde være partiel,
men jeg opfattede det saa, og fandt mig ikke foranlediget til
at fremsætte yderligere Spørgsmaal derom).
Under denne Samtale og alle senere udtalte jeg,
at der ikke var Udsigt til, at Storthingets Pluralitet vilde an
tage noget andet Grundlovsforslag end Livius Smitts Litr. 8.,
hvilket Statsministeren troede, at Kongen ikke vilde finde an
tageligt. Jeg tillod mig at yttre, at Pensionerne for Stats
raader muligens kunde fastsættes ved Storthingslov, og at der1
ved en mulig Hindring kunde bortryddes Herom syntes
Statsministeren ikke at nære synderligt Haab. Da det i Sam
talens Løb syntes at fremgaa, at der ikke kunde blive Tale
om, at Kongen vilde sanktionere noget andet Grundlovsforslag
end et, der tilstod ham Opløsningsret, og det paa den anden
Side var mig klart, at Stortinget ikke for Tiden kunde være
at formåa hertil, faldt den Tanke mig ind for første Gang
at muligens Forsoning kunde opnaaes ved Antageisen af
Livius Smitts Forslag Litr. B. og samtidig Fremsættelse af de
ledende Mænd af Venstre af et Grundlovsforslag om Opløs
ningsret til Afgjørelse paa næste Storthing efter nyt Valg.
Denne Idé syntes at vække Hs. Excellences Opmærksomhed
som en mulig Udvei, dog udtalte han sig kun høist for
beholdent derom.
I Samtalens Løb kom man ogsaa ind paa mange andre
Punkter, f. Ex. om Virkningen af en Rigsretssag, hvis Følger
han troede kunde vende sig mod dens Ophavsmænd, om det
Vanskelige for Statsraadet i at underhandle med Storthinget,
efteråt der var gjort Trusel om Rigsret m. m.
Under Samtalen gjorde jeg gjældende, at efter hvad der
var mig berettet, kunde der antages blandt mange Storthings
mænd at have gjort sig den Anskuelse gjældende, at et fuld
stændigt Ministerskifte som af Lindstøl nævnt var et upolitisk
Forlangende, og at man kun stillede den Betingelse, at Over
gangen til det nye System paa en tilstrækkelig klar Maade
manifesteredes.
Den 22de Ma rts (Skjærtorsdag) fandt jeg mig beføiet
til atter at søge en Samtale med Ministeren. Dagbladet for
381
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
