Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Av Ole Rings papirer. Kunde man undgaat riksretten?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 De er trykt i Dok. nr. 90, 1880.
Fredrik Stang.
parlamentarisme, andre i den tro, at vi ikke vilde faa den.
Og ved dette kompromis mellem høist stridende meninger
lykkedes det fire gånger at skaffe grundlovsflertal for stats
raadssaken gjennemført som isolert sak.
Indenfor høire var stillingen endnu mere opdelt. Der
var, som jeg før har nævnt, mange, som fandt, at regjeringen
hadde strukket sig for langt i imøtekommenhet overfor venstre,
og forlangte, at mere vidtgaaende reformer end de, regjeringen
föreslog, maatte knyttes til statsraadssaken ; særlig var det to
kammersystem, de tænkte paa. Andre høiremænd mente, at
slik som det politiske liv hos os hadde utviklet sig, vilde
Stortinget faa øket indflydelse paa regjeringens sammensæt
ning, seiv om statsraaderne ikke kom der, og at det derfor
var bedst, de fik adgang; ut fra denne opfatning fandt de,
at det ikke spillet nogen hovedrolle, om kautelerne blev knyttet til
statsraadssaken. Atter andre antok, at statsraadssaken ikke vilde
føre til parlamentarisme, og stemte som følge derav for den
uten kauteler. Og endelig var der dem, som delte regjerin
gens opfatning og sluttet sig til dens kompromisforslag.
I virkeligheten var det altsaa ikke statsraadernes adgang
til tinget, striden gialdt, men de saakaldte kauteler og særlig
opløsningsretten. Uagtet den hadde varme tilhængere inden
for begge partier, var det kommet dit, at hele venstre og en
del av høire stemte mot den, og at det fra venstres side var
opstillet som et princip, at statsraadssaken skulde gjennem
føres som en særskilt og fritstaaende reform.1
I denne stilling stod saken, da Stortinget traadte sammen
i 1883. Der forelaa en række forslag til løsning av statsraads
saken.2 De faldt sammen i det hovedpunkt, at de alle vilde
1 Se især den fortræffelige fremstilling, som defensor, advokat Bergh,
gav i sin procedyrc for riksretten (Riksretstidende II 2 s. 1015 ff., jfr. 111
s. 754 ff.\ Aktoratcts imøtegaaelse var paa detle punkt paafaldende svak
(Riksretstiden.de II 2 s. 289 ff. og 111 s. 177 ff.). Det indskrænket sig hoved
sugelig til den paastand, at regjeringens kompromisforslag var et «obstruktions
forslag», at det altsaa ikke var alvorlig ment. Og desuten søkte det ly i den
stædige konservatismes evige utvei, at erfaring ikke hadde vist, at kautelerne
var nødvendige som om man nogensinde paa forhaand kan ha erfaring for,
hvilke misbruk en endnu ikke indført reform vil føre med sig. Se ogsaa
Johan Sverdrups forsvar for sin politik i hans tale paa Lillestrømmen
4de juli 1882 (Sverdrups taler s. 768). Den fremstilling av statsraadssakens
historie, Sars gir (1. c. s. 612 ff.) er meget ensidig og litet veiledende.
402
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
