Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Av Ole Rings papirer. Kunde man undgaat riksretten?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredrik Stang.
Under de forhandlinger, Ring dre v, lykkedes det
ikke at faa motsætningerne mellem parlierne utjevnet. Ring
opnaadde vistnok, at kravet paa et ministerskifte gik ut av
det forhandlingsgrundlag, som blev opstillet, men opgit blev
kravet ikke. Og paa samme vis gik det med de andre reali
tetsspørsmaal de blev ikke løst, men skutt ut. Til slut
ning var det en forhandling paa helt Mt grundlag, som skulde
foregaa, og under den skulde man bare overveie, hvordan
forhandlinger om realiteten skulde kunne indledes. Det var
altsaa til forhandlinger om, hvordan forhandlinger skulde
aapnes, statsminister Selmer og Johan Sverdrup skulde møtt
hinanden i Stiftsgaarden den 4de april 1883. Længer var man
ikke kommet.
Hvad var det saa, som gjorde, at møtet ikke kom
istand? Hvis var feilen?
Baade av de forhandlinger, jeg ovenfor har gjengit, og av
hvad man ellers vet, fremgaar det, at der var et punkt av
formel art, som begge parter vaaket over med den største agt
paagivenhet og med den mest aarvaakne gjensidige mistro:
Regjeringen eller høire kunde ikke vel, slik som stillingen da
laa an, henvende sig til venstre for at foreslaa forlik, og ven
stre fandt ikke, at det kunde henvende sig til høire eller til
regjeringen for at aapne forhandlinger med dem. Begge
parter fandt altsaa, at de maatte avholde sig fra ethvert skridt,
som kunde opfattes som eller mistydes som en henvendelse.
At de stillet sig paa dette standpunkt, var ikke nogen urime
lig steilhet det fulgte, som jeg siden skal forklare nærmere,
av hele stillingen. Regjeringen var jo under forfølgning, riks
retstiltale var der truet med, og nu stod den for døren. Gik
regieringen eller høire under disse forhold til sine mot
standeres leir og tilbod forhandling eller forlik, vilde det gi
det indtryk, at den hadde tapt modet og helst vilde opgi det
hele. Og det kunde bidra til at skrue motstandernes krav
op og til at forstemme meningsfællerne eller endog rive høire
partiet op. Ganske de samme hensyn maatte imidlertid Johan
Sverdrup og hans parti ta; heller ikke han kunde henvende
sig til regleringen eller til høire, liten at henvendelsen av
meningsfæller som av motstandere vilde bli opfattet som et
utslag av modlöshet og vakling. Det som overhodet gjorde
det mulig for de to parter at komme hinanden saa nær, som
408
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
