Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Chr. Bjørnsgaard: Litt om en sætisdøl og Sætisdal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LITT OM EN SÆTISDØL OG SÆTISDAL.
I min pure ungdom det er nu over to mandsaldre
siden læste jeg Eilert Sundt. Han skrev om vort
folkeliv. Og hvad han fortalte, var grundet paa selvoplevelse
og selvsyn. Det farvet alt, hvad denne store filantrop skrev
i kjærlighet til alle, like ned til tateren og omstreiferen.
Særlig var det en karakteristik, jeg bet mig fast i. Jeg
tror at citere ordret, nåar jeg tillægger Sundt følgende
uttalelse: «At komme til Valle i Sætisdal er som at bli flyttet
mindst 600 aar tilbake i tiden.»
Det blev mig efter dette en trang at gjeste et dalføre,
som i den grad hadde bevaret sagatidens liv og tradition.
Det faldt sig imidlertid saa, at jeg først fik virkeliggjort dette
ønske i begyndeisen av ottiaarene. Men til gjengjæld be
stemte jeg mig til at ta Sætisdal grundig, fra det øverste Bykle
og nedover.
Saa tok jeg op Omlid, Triungen, Nissedal, Vraadal og
Skafsaa, derfrå over Bandak til Laardal og videre til Eidsborg
stavkirke og Ravnejuv, hvorfra man faar en gløt over til Vinje
gjæld. Vandringen fortsattes til en fjeldgaard i Mo sogn, like
op mot vidden. Der hadde ogsaa Garborg holdt rast.
Det var langt ut i juni. Det var flom tilfjelds og frem
komsten til Bykle var spærret av elver uten broer eller klopper.
Den eneste maate at komme frem paa var at tinde en fører
saa sterk, at han kunde bære mig tørskoet over elver og stryk;
men i grænden fandtes der ingen, som dristet sig til at utføre
den daad. Man rystet paa hodet: Elvene var for dype og
stride.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
